UV_collage_Thy_1.jpg

Fotografi under overfladen: Vesterhavet i frostvejr

UV_collage_Thy_1.jpg

Påsken var længe ventet i år og på papiret så det også helt genialt ud med sommerhus lige ned til Limfjorden, ganske få kilometer fra Vesterhavet. Med næsten udelukkende østenvind i både dagene op til samt hele påsken kunne man næsten ikke ønske sig mere. Det skulle da lige være 5-7 grader varmere vand og … ja, nogle fisk! Dem var der nemlig ikke så mange af. Vandtemperaturen, både i fjorden og havet, lå på omkring 0-2 grader, så jeg tror simpelthen det var for koldt for både flade og torsk. De ligger sikkert stadig og luner sig længere ude/nede, hvor vandet stadig er over 4-5 grader.

Havde dog heldet med mig med en stenbidder (han) og fik samlet lidt østers og nogle grove blåmuslinger i næve-størrelse. Men rent udbyttemæssigt slet ikke hvad jeg havde drømt om. Og selvom jeg var meget omhyggelig med turplanlægningen og holdt øje med vejret, så var jeg kun ude i virkelig dårlig sigt, max 2 meter. Var afsted i alt 4 gange, 3 gange i fjorden og 1 gang i Vesterhavet.

Naturoplevelserne var dog helt i top. Fedt med rimfrost i klitterne, massere af sol, vindstille og helt op til 2 timer i vandet, hvor landskabet og moler blev udforsket. Og så havde jeg et par nær-sæl oplevelser, som var lidt for spændende til min smag. Bl.a. på et natdyk, hvor der lige pludselig kommer et kæmpe plask i vandet få meter fra hvor jeg er ved at tage finnerne på.

Nå, men alt i alt står den nok 0-1 til vestkysten og jeg har en revanche til gode!

Dyk og Pløk!

/Tobias 🙂

 

*****

FOTOGRAFI UNDER OVERFLADEN er en serie blog indlæg om UV-jagt i en nordisk kontekst, som jeg præsenterer her i samarbejde med UV-jægeren.dk. Når jeg ikke er passioneret UV-jæger fordriver jeg tiden med at levere professionelt fotografi til bl.a. Udenrigsministeriet, Mærsk, FLSchmidt, NCC og mange andre. I denne serie tager jeg mit professionelle blik – og udstyr – med ned under overfladen. Spørgsmål, kommentarer, ris og ros er velkommen.

 

UV collage Thy

6 replies
  1. Jacob Nyborg Andreassen
    Jacob Nyborg Andreassen siger:

    Rigtig gode billeder, meget stemningsfulde.
    Jeg er amatørfotograf og har tit overvejet at tage hobbyen med ned under bølgerne. Prisen for et undervandshus til min D800 har dog afskrækket mig noget. Nogle gode råd til at komme igang uden at skulle sælge sin nyre?

    Mvh. Jacob

    Svar
  2. Tobias Dinesen
    Tobias Dinesen siger:

    Start eventuelt med en GoPro!? den er selvfølgelig heller ikke helt billig, men den nye BlackEdition har også mulighed for at du kan montere en skærm bagpå, så du kan se hvad du laver… Og så kan den også monteres på harpun og bruges til at filme din jagt-succeser med… Hvis du skal købe noget større grej, så ville jeg nok kigge på brugtmarkedet, og så bare teste grundigt, at skidtet virker (dvs. er vandtæt!!!).

    Men for at være helt ærligt, så har jeg ikke så meget forstand på, hvad der findes af mindre modeller og kameraer på amatørmarkedet…

    Svar
  3. Jimmy Jensen
    Jimmy Jensen siger:

    Fin beretning og virkelig flotte billeder. Har du ikke nogle billeder af spæktorpedoer?;)

    Kom endelig med flere billeder. Om de følges op med tekst eller ej er ligemeget. Med den kvalitet taler de fint for sig selv!

    Svar
  4. Tobias Dinesen
    Tobias Dinesen siger:

    He he, spæktorpedoen blev desværre kun til en lille prik i horisonten på billedet, desværre… Der kommer flere små historier, bare rolig… 😉

    Svar
  5. Jacob Nyborg Andreassen
    Jacob Nyborg Andreassen siger:

    Tak for svar! GoPro Black har jeg også selv kigget en del på og størrelsen tiltaler mig. Det kunne bare være fedt at få den store klods med ned..

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *