Esclapez Exium G2 (75 cm)
Anmeldelse skrevet af: Jimmy Eschen Larsen
Vejledende pris: 1.799.00
Forhandler: Kingfish
Førstehåndsindtryk:
Allerede ved første øjekast på Esclapez Exium G2, kan man se at det er en harpun af kvalitet. Harpunen virker solid, og velkonstrueret. Triggeren og låse mekanismen er i lækkert metal. Harpunen er behagelig at holde i hånden, og håndtaget er ergonomisk korrekt, både til højre- såvel som venstrehånds undervandsjægere. Afsikringen er nem at håndtere, og kan benyttes på begge sider af harpunen. Der er to aftrækningsindstillinger på harpunen- blidt og hårdt aftræk. Man har mulighed for at sætte den op på to måder: Open muzzle eller Closed muzzle. Derudover er der et ekstra øje, der giver mulighed for at smide en ekstra elastik på. Det der gør harpunen anderledes er kroppen, der udover at være designet til at skulle reducere støj, også gøre det nemmere at bevæge harpunen fra side til side.
Altså! Harpunen er ved første øjekast en harpun, som jægeren kan modificere til sit eget behov. Det eneste negative er, at harpunen virker relativt næsetung. Time to test!
Test:
For at give harpunen en chance for at vise sit værd, drog jeg afsted til et spot hvor der er multer. Undervandsjagt på ½ til 1 meters dybt vand, hvor der er tanggræs op til overfladen. multen er en meget sky fisk, hvilket betyder at man skal arbejde meget hurtigt for at skyde den. Da jeg ankom til spottet, indså jeg hurtig det ville blive en udfordring. Vandet var meget grumset, og der var kun 2-3 m sigtbarhed.
Jeg havde sat harpunen op med en ekstra elastik, så den kunne levere den power der skal til at skyde igennem en multe.
Harpunen er fremragende!
Den er slet ikke næsetung, takket være de innovative justerbare” flyde klodser” som sider langs kroppen på harpunen. Det betyder jeg selv kunne bestemme hvor tung eller let, jeg ønskede harpunen skulle være. For mig betyder det at jeg kan holde harpunen i strakt arm, og have den klar til skud i meget lang tid, uden at det syrer i armen. Man kan bevæge den fra side til side nemt og lydløst, igen takket være den dråbeformede krop som Esclapez har designet. Harpunens ”bløde” aftræk, giver en meget hurtig respons. Normalt er der en forsinkelse på elastikharpuner, fra man trykker på aftrækkeren til spyddet bliver sendt afsted. Esclapez har formået og skabe en harpun, der har en direkte respons fra man rør aftrækkeren, til spyddet er sendt afsted. En lignende fornemmelse man har hos trykluftsharpuner.
Jeg lå gemt bag et par ”gardiner” af tang, og da en stor skygge nærmede sig, jeg tog sigte og skød. Harpunen leverede et solidt og præcist skud. Spyddet røg helt igennem Multen, og Multen viklede sig selv ind i harpun linjen, hvilket gjorde det nemt at aflive fisken efterfølgende. Multen var på 2,9 kg, Og er resultatet af en vel afbalanceret harpun, som reagerer ligeså hurtigt som en revolver, der bliver trukket i en duel.
Konklusion:
Esclapez Exium G2 er en absolut vinder for den kræsne undervandsjæger. Den lever op til alle behov for dansk undervandsjagt. I den tilsvarende priskategori er det den bedste harpun, jeg har prøvet. Jeg vil klart anbefale den til undervandsjægeren, som forventer en harpun der virker. Det eneste jeg kan påpege er, at det ”bløde” aftræk er så fintfølende, at min pølsefinger sendte spyddet afsted lidt for tidligt.
Overall en fremragende harpun som er alle pengene værd.
Esclapez Exium G2 får 9 ud 10 spyd
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!