Hjemmebygget Midhandle Kulfiber Compound…

Nå… Jeg er blevet overtalt til at lave en blog om hvordan jeg byggede min seneste harpun, så det må jeg hellere få gjort.

Det skal lige siges at den blev til over en periode på omkring en måneds tid hvor jeg arbejdede på den on and off, men i det mindste lavede jeg ingen fejl så der var ikke noget jeg var nødt til at lave om.

Det startede med at jeg havde et kulfiberrør til overs fra min forrige hjemmebygger, dets dimensioner er 30mm udvendigt, 26mm indvendigt, og så er det en meter langt. Den forrige skyder er en roller med et 80cm rør, så jeg tænkte at jeg ville forsøge mig med en midhandle i ca. samme længde, og der passede en meter fint. Det første jeg gjorde var at bestille en Nile Tec reverse trigger, et Seatec spyd i 6.5mmX123cm, og en Omer universal skinne til spyddet. Da stumperne var landet brugte jeg aftrækkersystemet til at måle op hvor bred en slidse jeg skulle fjerne.

Derefter var det igang med en lille fræser med en skæreskive på, jeg nåede desværre at få smadret skiven da jeg var halvvejs. Oh well… Det skal lige siges at når man skærer i kulfiber sviner det helt afsindigt, jeg tror kulfiberproducenterne må ha’ farvet det med ægte mørkesort musehulsmaling.

Det tog lidt tid med diverse roterende slibesten at få tilpasset slidsen, men det var helt efter planen da jeg med vilje havde skåret slidsen en anelse for smal til at starte med. Det er lettere at ta’ lidt af, end at lægge lidt til.

Da det var klaret, skar jeg hul til aftrækkeren på den modsatte side af røret. Det er fjollet at skære aftrækkeren af for kort, så jeg accepterede et hul på undersiden, og hvis nogen spørger påstår jeg hårdnakket at det er et meget vigtigt ventilationshul. Nemlig.

Så sku’ jeg i gang med en ladeknop, det startede med at jeg hakkede en stump Delrin af, jeg kan godt anbefale at man laver så mange snit som muligt på en maskine da det er lettere at lave vinkelrette snit på den måde. Om man bruger båndsav, rundsav, eller som jeg gjorde, en metalafkorter, kan komme ud på et. I yderste konsekvens kan man også nøjes med en almindelig skærekasse, men det er unægtelig mere tidsbesparende at lade en maskine klare arbejdet.

…Og stumpen røg en tur i drejebænken, der skulle tages 10mm af tykkelsen i den ene ende da Delrinstangen er 36mm.

Bænken er forresten en Rotwerk EDM 350 DR, og det er en ret fed lille bænk med en masse lækre features.

I de sidste snit tog jeg kun et par tusindedele millimeter af ad gangen, og tjekkede om røret passede. Nu skal man normalt ikke hive emnet man arbejder på ud af centrerpatronen på bænken, da man så godt som aldrig får det sat tilbage i samme position, men så er det godt at pinoldokken på denne bænk kan tages af, da den ellers ville være i vejen for røret. Pinoldokken er sagt lidt simpelt den blok som holder div. værktøjer som støtter emnet i enden modsat centrerpatronen som holder emnet, og som man monterer bor i hvis man vil lave langsgående huller i emnet.

Den del som går i røret huser aftrækkeren, den resterende del blev senere drejet ned til 35mmX26mm i længden. Om jeg i virkeligheden har brug for så meget ved jeg ikke, men jeg tænkte at det ikke gjorde noget da den ville komme til at fungere som modvægt.

Udfræsningen til aftrækkersystemet startede med at blive mærket op, man kan svagt ane de ridser jeg lavede før jeg fræsede ud. Boret som er monteret på billedet blev brugt som styr så jeg kunne kontrollere at emnet sad som det skulle.

Hullet blev lavet med et 6mm fræsejern. Den treklo emnet sidder i, sidder på noget man kalder et rundbord, som er en ret smart opfindelse. Fidusen er at man kan dreje emner over længdeaksen og aflæse hvor mange grader man har drejet det. I samarbejde med den rillede plade (krydsbordet) rundbordet sidder på, kan man lave et spor som løber f.eks. 32° rundt, derefter parallelt med længdeaksen, for så igen at løbe rundt om emnet. Det er også ret fikst at ha’ hvis man skal have flere langsgående spor i et emne, og de skal sidde med ens afstand. Desuden kan det bruges til at lave tandhjul med, hvis man gide lave beregningerne, og installere lidt ekstra værktøj.

Tilbage til harpunen, her er udfræsningen færdig, jeg kom ret tæt på trekloen men det gik lige, det er ikke så god stil at fræse i sit værktøj..

Så blev ladeknoppen drejet ned, og der blev boret et 10mm hul på tværs igennem den, til den stang som er ankeret elastikkerne er fastgjort til, det ser ud som om jeg borede for med et 6mm bor.

For at elastikkerne ikke skulle hoppe af ankeret var jeg nødt til at lave et par stopklodser, og de blev lavet af noget tilfældigt PE plast jeg havde liggende. Det rare ved en drejebænk er at man kan tage to stumper plastik der er så skæve at de ku’ være hugget ud med en hammer, bore hul i dem, smide en bolt igennem og drøne en møtrik på, og ganske hurtigt få dem til at blive til to pæne runde skiver med et hul der sidder præcist i center.

Og vupti, nu begynder det at ligne noget.

Ankeret består af halsen fra en lang rustfri bolt som er udboret i enderne med et 3.5mm bor, hvorefter der er skåret M4 gevind som så passer til de rundhovede og rustfri unbraco-maskinskruer jeg fik i Bauhaus til en slik. De har en mindre maritim afdeling med læssevis af lækre sager i rustfrit, det er sikkert kun i A2 kvalitet (dvs. ikke syrefast), men bom-føj hvor er det velassorteret, og man kan købe ned til bare en enkelt møtrik, det er lidt ligesom en gammeldaws slikbutik.

Placeringen af hullerne til stifterne der holder Nile Tec’en og ladeknoppen fast i røret, blev beregnet ud fra div. fixpunkter og boret ud med et 2mm bor. Derefter blev de møjsommeligt filet større da jeg ikke var sikker på at jeg kunne ramme helt præcist i center når jeg ikke kunne se hullerne i Nile Tec’en.

Det næste jeg lavede var muzzle’en, da den er lavet på samme måde som ladeknoppen vil jeg spare jer for alt mit rableri om maskiner og gøre det kort. Akslen som holder hjulene blev lavet af en bolt magen til ankeret, som blev drejet ned til 8mm.

Hjulene blev lavet på samme måde som stopklodserne til ankeret, dog er de store lavet af Delrin da de skal ta’ den største belastning, de små er lavet af PE. Her er jeg i gang med at dreje sporene i de store, og hele herligheden sidder  på en stump M8 gevindstang.

Her er så resultatet, mit kamera vil åbenbart ikke fokusere på den afstand, sorry folks.

Jeg lavede lige et par stopklodser for at forhindre snorene i at ryge alt for meget af, skyderen begynder at tage form.

Der skulle jo også lige nogle wishbone-stoppere på, og da jeg tilfældigvis havde en stump skinne tilbage fra det forrige projekt kunne den bruges til at markere hvor meget plads jeg havde at arbejde på. Selve wishbone-stopperne blev lavet af noget 3mm rustfrit jeg havde liggende, mener det er en skærmstiver fra en cykelskærm.

Ligesom jeg gjorde på den forrige harpun, nedsænkede jeg en 10mm Neodymium-magnet i muzzlen for at hjælpe med at holde spyddet fast under ladning, hullet blev lavet med et 10mm endefræsejern for at få en flad bund i hullet, og derved gøre det lettere at lime magneten fast.

Så skulle jeg til grebet, jeg havde gået og tænkt over det mens jeg lavede de andre dele. Jeg fandt en 3mm rustfri stålplade i min baghave, og saksede ved behændig brug af en vinkelsliber en strimmel ud.

Jeg ku’ nok godt ha’ klaret mig med noget 2mm, men det var hvad jeg lige havde ved hånden.

Efter lidt mere vinkelsliberi, minifræseri, og at have smadret 3 bor, hvoraf 2 blev slebet op for blot at blive brækket igen, kiggede den her forbi.

…Og det kunne jeg naturligvis kun ta’ som et tegn på at nu ville alt begynde at gå bedre, hvorefter jeg brækkede endnu 2 bor… Jeg ved ikke præcist hvilken legering det stål er lavet af, men når selv ikke specialbor til hårdmetal kan holde til det må det være noget usandsynligt hårdt stads. Det tog da også noget der ligner et par dage at lave slidsen i aftrækkerbøjlen, og kostede en hulens bunke miniskæreskiver…

Da jeg havde fået slebet de værste ridser af bøjlen, skulle hele bullesjasen overbevises til at skifte facon, og det gjorde jeg så med trusler, bestikkelse, og en hammer.

Dernæst lavede jeg en aftrækker i aluminium, og skar et gevindhul i den del som rager ind i harpunen, til den 4mm rustfri stålstang der overfører trykket til aftrækkeren i Nile Tec’en. Når man sliber alu på sin båndsliber er det en go’ idé at have handsker på, alu er fænomenalt varmeledende og man kan få nogle seriøst lune naller hvis man glemmer sine handsker. Og nu vi er ved slibning i alu, så brug aldrig en slibesten, det sætter sig i stenen og så holder den op med at slibe.

Da det var gjort drejede jeg en cylinder i Delrin, som passer perfekt i røret, og fræsede ud til den nye aftrækker samt til den kanal hvori tryk-overførselsstangen ligger. Derefter skar jeg hul i røret og skruede basen til grebet på.

Så sku’ der leges med modellervoks, eller dvs. der sku leges med Fimo-ler, som er en polymer der kan hærdes op i en ovn. Jeg smed en stump skum i grebet for at spare lidt Fimo og dermed også vægt. Det skal hærdes op ved 130°C i en halv times tid, og når det kommer ud af ovnen er det elastisk som gummi så det er muligt at tvinge det en smule i facon, og få det til at sidde som det skal når det er kølet af. Det får konsistens som en halvhård plast, og kan forarbejdes med de samme værktøjer. Men, det skal helst have en base at sidde på hvis det skal have styrke nok til at lave harpungreb af.

Sidste lag før ovnen, mærkerne i grebet stammer fra min handske, og de fik lov til at blive siddende, noget retention skal der jo være.

Da skummet havde udviddet sig under bagningen, var der opstået et par små sprækker, som dog nemt kunne lappes ved at vikle elastikbind stramt om grebet så sprækkerne lukkede mens grebet kølede af, og så lappe det sidste med Milliput som er en 2-komponent epoxy putty (fantastisk materiale, alle burde eje det).

Så nåede vi så langt, her er det færdige greb, og gøppen er rigget op med to elastikker. Senere tests har desværre vist at det er umuligt at trække to 18mm selv med udveksling, så den er nu droslet ned, [endnu senere tests har vist at det så godt kan lade sig gøre alligevel, hvis man monterer to korte “booster” elastikker umiddelbart før wishbonet, som gør man har lidt mere at hive i], men jeg går og fifler lidt med at lave mine egne elastikker, det er muligt jeg kan vinde noget der. Bungien mellem spyd og harpun er forresten hjemmestøbt i latex.

Jeg tror ikke rigtig der er så meget mere at sige, andet end at jeg nok har brugt omkring 1000-1200 kr på projektet, og så er der ikke regnet arbejdsløn ind.

Den er åndssvagt let at svømme med, balancepunktet ligger lige foran aftrækkerbøjlen, og så tracker den fantastisk. Hvis der er noget I vil vide ang. materialer osv. så spørg endelig løs. Til sidst får I lidt billeder uden mig der rabler, håber I vil nyde dem, og forhåbentlig blive inspirerede til at starte et harpunprojekt selv. 🙂

-Mace