Harpunbygning

Hej UV Jægere og kommende harpunbyggere

Jeg har i flere år bygget en del harpuner – 20-30 stk. er det vel blevet til – og jeg har efterhånden indarbejdet nogle rutiner, som jeg tænkte at jeg ville dele med Jer. Tråden her er oprindeligt en build-along, som jeg startede på NakNemo, men jeg ved ikke om brugerne herinde har adgang til den tråd. Beskrivelsen har et par år på bagen og mine nuværende processer har ændret sig en lille smule, men er i store træk ens. Der er jo ikke kun en måde at fremstille en harpun på, men dette er hvad jeg er kommet frem til.

Det er fremstillingen af denne harpun jeg nu vil prøve at beskrive…

Min fremgangsmåde er flg:
• Ha en plan evt. tegning (og hold dig til den indtil du fucker et eller andet op – derefter kan du revidere/omgå). Typisk laver jeg en deltegning der viser mig håndtagets form samt samlinger. Jeg laver også tit tegning af fronten og placering af elastikhul.
• Tænk processen igennem inden du begynder at snitte. På den måde kunne du fx. være heldig at undgå at fjerne nogle referenceoverflader som er nødvendige senere.
• Ha alle væsentlige løsdele og deres mål
• Sørg for at rette din “blank” så den er lige og med rette vinkler. Hvis du starter lige, har du de bedste betingelser for at slutte lige. Hvis du starter skævt, kommer du til at bøvle med det hele projektet igennem.

Jeg har lamineret min blank op med PU lim.
Den består af 5 laminater, som er blevet høvlet lige tykke inden sammenlimning.
PU lim kræver tætte samlinger, da limen har ringe fyldingskapacitet.
Jeg bruger min gamle rubank til at lave en grovhøvling inden jeg retter staven af på min afretter. Det er altid spændende at se om samlingerne er helt tætte – det kan godt svipse lide, men så må de høvles ned til de ER tætte.

Når jeg retter af, krydsskraverer jeg staven og høvler til alle mærker er væk – så er jeg sikker på en helt plan overflade

Jeg høvler staven ned til en højde, som passer til min tegning.
Her har jeg tegnet på noget pergament, så jeg kan se igennem.

Den er først i vinkel når den er i vinkel!
Man kan i øvrigt se at de eneklte stave i laminatet vender skiftevis den ene og anden vej – det giver et mere homogent stykke træ, som ikke har så let ved at vride skævt.

Når jeg mærker staven op til fx. aftrækkermekanisme, vinkler jeg igennem hele stykket. Altså trækker stregerne hele vejen rundt – det gør det meget nemmere at orientere sig!

SPYDRILLEN!
Første gang jeg skulle lave en spydrille, tog jeg tilløb mange gange. Rystende og svedende… og en stor overspringshandling.
Min fræser er bordmonteret, for mig er det et uundværligt stykke værktøj til spydrille og aftrækkerlomme. Jeg måler meget nøjagtigt ud…
OG JEG FLYTTER IKKE MIT LAND FØR JEG HAR FRÆST BÅDE SPYDRILLE OG AFTRÆKKERLOMME!!! på den måde er jeg sikker på at de to udfræsninger ligger på linie og med samme center.

og her er resultatet…
I bunden kan man se en buet udfræsning, den er et tjek af centreringen og den bliver savet af når harpunen får sin form. Jeg bruger altså dele af min blank til at tjekke mit værktøj.

Opsætning til fræsning af aftrækkerlomme.
Jeg måler yderpunkterne på mit fræserjern og vinkler streger op af mit land.
PÅ den måde ved jeg hvornår jeg skal stoppe fræsningen. Stregerne på landet skal bare stå overet med min opstregning på staven.

og udfræsningen passede. Nu skal jeg bare stemme de runde hjørner firkantede og lave siderne på forkanten af lommen skrå. Riffes aftrækkere har sådan nogle mærkelige skrå flader, her prøver jeg at være omhyggelig og kun tage lidt af ad gangen.

Hul til aftrækkeren skal der jo også være – igen beholder jeg min fræserindstilling og vender staven, så jeg fræser fra den anden side. Her kan i nok se værdien af en helt lige stav. Jeg tør ikke tænke på udfaldet, hvis min stav havde skæve og skrå sider – så ville de nærmest være umuligt at centrere de to huller.
Og så er jeg gået lidt fra ideen om at aftrækkermekanismen skal hvile på bunden af min udfræsning. Der må gerne være lidt plads, så der er rum til at fine tune spyddet og mekanismen i forhold til hinanden. Spyddet skal ikke løfte sig når det føres frem, men fortsætte i den lige linie det ligger i.

Her kan i se en for højt monteret aftrækkermekanisme ifht. spyddet.
Spyddet er løftet lidt af mekanismens indgreb, man kan se lidt luft under spyddet.
Mekanismen sidder for højt og skal sænkes en smule.

Nu passer det og ser pænt og lige ud.

Nu trækker jeg en streg langs mekanismen i højde med harpunens overside.
Det giver mig en reference når jeg skal bore hullerne til mekanismen.

Gulvtæppetape er min bedste ven, eller…. jeg kan godt lide at bruge det.
Jeg monterer mekanismen på ydersiden, så min opstregning flugter med oversiden af harpunen. Det stykke plexiglas jeg har brugt her, er for at hæve mekanismen så den ikke sidder skævt pga. de mærkelige skrå sider. Ermes og NileTec triggere er meget nemmere at montere.’

Meningen med denne her øvelse er at jeg borer hullerne IGENNEM mekanismen!
Så er det meget svært ikke at få dem til at passe. Jeg borer kun igennem til jeg når aftrækkerlommen, ikke helt igennem træet.

Når jeg har boret det første hul, sætter jeg en bolt igennem af passende diameter. Så er jeg sikker på at mekanismen ikke skrider for mig – og så er det bare at bore andet hul.

Når begge huller er boret halvt igennem, sætter jeg mekanismen på plads.
Monterer den ene pin og borer igen IGENNEM aftrækkeren og ud på den anden side.
SÅ skal man fandeme være slemt uheldig hvis ikke hullerne liner op 🙂
Jeg har i alle gennemboringer brugt mekanismen som styr. Smart ikke?

Elastikhul…
Her er det igen en KÆMPE fordel at din stav er helt lige og retvinklet.
Det er heller ikke her man lige skal gribe håndboremaskinen og trykke et hul igennem. En søjleboremaskine er sagen.
Jeg har været heldig at få fingre i de her bor – måske en metalmand kan sige mig hvad de hedder.. Fregerslev???
Men i hvert fald borer jeg først et pilothul, som skal styre fræseren/boret igennem.
Dette bor her er 16,2 mm og det passer jo perfekt.
Havde jeg ikke sådan et bor, ville jeg bruge et forstnerbor.

Lige et lille hint… husk på at spydrillen løber under harpunens overkant.
I forsøg på at få elastikken til at ligge højt i harpunen, kan man komme til at gennembryde spydrillen med elastikhullet.

Og lige et mere….
Når man nu skal til at fræse harpunens kanter runde og bruger et fræserjern med kugleleje, da bør man lade kuglelejet løbe langs oversiden i stedet for siden af harpunen. Hvis kuglelejet løber langs siden, vil det ramme ned i elastikhullet og miste styring. Så bliver din harpun 7 cm kortere…

så pænt bliver hullet med dette bor

Lidt forberedende øvelser til håndtaget:
Håndtaget bliver indfældet i bunden af harpunen, og det består af 3 lag.
Det midterste lag vil jeg gerne have i samme bredde som mit 16 mm fræserjern,
det gør det meget let at fræse et spor og så indpasse håndtaget.
Først deler jeg en blok træ (lige og med rette vinkler så det støtter godt an mod savens land).

Så tykkelseshøvler jeg træstykket af flere omgange og ender med et emne med samme bredde som mit fræserjern…

Så tegnes håndtaget op på emnet og en tur med den lille båndsav.
Jeg skal være meget varsom med ikke at knække håndtaget ved aftrækkerbøjlen – der er et meget kort åreforløb.
Grunden til at årerne vender sådan på midterstykket, er at jeg vil have maksimal styrke hvor håndtaget er indfældet i træet.
Når midterstykket er limet fast, limer jeg yderligere 1 skal på hver side af håndtaget – her vender jeg åreretningen ca 90° ifht. midterstykket.
Så det færdige håndtag har både årer der løber vandret og lodret – det giver et rigtig stærkt stykke træ.

Jeg har stabiliseret det skrøbelige håndtage med et stykke plexiglas, så jeg ikke uforvarende kommer til at knække det under håndtering.
Jeg lægger det op på min blank og mærker af.

Og videre opstregning…
Læg mærke til at jeg skraverer, der hvor jeg ønsker at fjerne materiale!
Det kan virke indlysende, men tro mig – når først overfræseren er placeret på stykket og du kun kan se emnet gennem den lille åbning i fræseren, er det nemt at komme i tvivl om hvor man skal starte og stoppe.
Skraveringen er en god praksis.

De langsgående linier er tegnet ind med min dybdemåler fra hver side – det gør ikke noget at linierne ikke viser det 16 mm hul jeg skal fræse, det skal fræseren nok ordne. Men de giver mig noget at centrere efter.
Jeg er ikke så pedantisk med mit centermål her – det er håndtaget.

Min Riffe trigger har ikke indbygget line release som fx. NileTec eller Ermes, men den har en slids i siden som kan styre et release. Så det skal jeg jo have lavet lidt huller til.
Dette er et trin som ikke mange danske byggere kommer til at bruge, da hovedparten af tilgængelige aftrækkere i Europa har indbygget line release.

Jeg har taget fræseren ud af sit bord og man kan se indsatspladen. Den sorte plade.
Jeg har lavet et par 90° vinkler af MDF, som jeg spænder fast på pladen med tvinger, det giver mig et perfekt styr når jeg overfræser.
Slidsen til mit line release vælger jeg at overfræse da jeg gerne ville kunne se den lidt delikate operation.

Her er jeg ved at centrere fræseren på min opstregning.
Det skal være PISSE præcist, da en vertikal forskydning af hullet vil resultere i en kant ifht. til mekanismen.

Læg mærke til skraveringen af materialet som skal væk.

Målte ud til svingarmen – borer 2mm hul, som passer til rustfri cykeleger…

Her er fræsningerne til tapsamlingen af håndtaget- jeg er ikke gået helt til streg. Jeg er bange for at fræse for langt og efterlade nogle gabende samlinger. Det sidste tager jeg med stemmejern.

Udstemt og savet på båndsav.
Udsavningen er det førtste trin i den egentlige formgivning på min blank.

Man kan lige se udgangshullet på min gennemboring til line releasets split. Det sidder hvor det skal.

Jeg skal lige lure lidt på om tingene passer sammen og hvordan det tager sig ud.
Når jeg kigger på den grove udsavning af håndtaget, går tankerne mod det kommende filearbejde…

Sådan skulle den gerne komme til at se ud – grundopbygningen er i hvert fald den samme.

Slægtskabet kan svagt anes…
Næste step er tapering af harpunen samt profilfræsning af bagenden.

Her måler jeg op og streger af fra hver side med stregmål.
Den bliver 28 mm bred/tynd

Her klargør jeg min taperings jig. Jeg har et gammelt stykke laminatgulvbræt som jeg sender en tur igennem rundsaven. Det er det samme bræt jeg plejer at bruge, men saver lige 1 mm af hver gang jeg har et nyt projekt.
Når jeg har savet brættet igennem, ved jeg præcist hvor savsnittet går…

Og så er det bare at spænde harpunen på brættet, så den ligger helt plan og FAST!
Dejligt med nogle gode og lige referenceoverflader. Hint Hint.
Jeg har tegnet en streg på min blank, det er der jeg vil have savklingens udløb og jeg liner bare op med brættets yderlinie.
Jeg spænder fast igennem aftrækkerlommen. Bare en skrue ned igennem brættet og en mdf klods som “spændeskive”

og lige sådan med forenden – liner op med min opstregning og saver

Færdigtaperet blank

Skabelonfræsning:
Med skabeloner er det nemt af gentage komplekse former fx. bagenden af harpunen med de svungne kurver. Jeg udfører skabelonfræsningen på mit fræserbord, og bruger et fræserjern med kugleleje monteret på skaftet. Kuglelejet har samme diameter som fræserjernet og bliver guidet af en skabelon sat fast på emnet.

For ikke at belaste fræseren for meget, fjerner jeg hovedparten af materialet på båndsaven. Jeg saver så tæt på linien som muligt.
Man kan se linien, den tynde blyantsstreg.

TIP: Brug plexiglas som skabelon!

Det transparente plexiglas tillader dig at se en tegnet centerlinie. Det er meget hurtigt at centrere. Når du har fræst den ene side vender du bare skabelonen og fræser den anden side. Plexiglas har også en god kant som kuglelejet kan køre på – hvis man bruger krydsfiner som skabelon, er der nogen gange huller i laminatet, som kuglelejet kan køre ned i. Det giver en ujævn overflade.

PS. På billedet vender skabelonen opad – når jeg fræser vender jeg stykket om så skabelonen er i bunden.

Elastikrillen:
Her bruger jeg også min fræser. Jeg fræser med et 19 mm halvrundt jern, dog ikke i fuld dybde.
Jeg vil gerne have at denne elastikrille skal være “udslettet” når den når til et punkt omkring den bageste sharkfin. Det vil sige at den ikke skal løbe parallelt med harpunen, men løbe skråt fra elastikhullet til oversiden af harpunen.
Her tager jeg mine afsavninger fra taperingen og sætter sammen (med min ven gulvtæppetape) og monterer som en falsk overside på harpunen – billedet forklarer det vist bedre end ord…
Den falske overside lægger jeg an mod mit land på fræserbordet.

fræserjernet centreret ifht. elastikhul

Færdigfræset elastikrille – der kommer en del afrundingsarbejde

Håndtaget:
Jeg skal have limet centerlaminatet på plads.
Jeg monterer en skrue i bagerste aftrækkerhul, for at blokere udsivende lim.
Jeg giver den lidt fedt, så den ikke binder når limen er tør – for der kommer lim dened, det er jeg sikker på.

Så er det bare i med håndtaget og godt med tvinger på.
“Den gaber lidt i den bagerste samling” – ja den gør, men det er lidt med vilje.
Dette stykke files væk når håndtaget skal formes, men det er bekvemt at have en “stopklods” så limen ikke løber væk.

Jeg tegner konturen løseligt op på grebsskaller, som skal limes på centerlaminatet…

Her ses en vigtig detalje mht. styrken i håndtaget. På begge grebsskaller vender jeg åreretning i forhold til centerlaminatet. Når min aftrækkerbøjle bliver så tynd, er det vigtigt at hente al den styrke man kan få.

Og så er det altså bare på med nogle tvinger! dem kan man aldrig få for mange af.
Jeg har også limet en klods valnød på enden af harpunen.
Ikke mere med maskiner nu – nu gælder det hånden og øjet.
Og så er det jo bare med at fjerne alt det der ikke skal være håndtag

Når jeg formgiver håndtaget, handler det om at tage lidt ad gangen, holde, vurdere tage lidt mere – indtil den sidder i skabet. Måske kigge lidt efter andre harpunhåndtag fx. omer – mål lidt på dem.
Jeg laver mest af dette arbejde i hånden. Ingen båndpudser, ingen el-høvl.
Maskiner kan godt nok hurtigt fjerne uønsket materiale – men de kan også hurtigt fjerne ønsket materiale…

Jeg prøver at etablere de ydre konturer – og arbejder mig ind i formgivningen derfra. Der er ikke nogen standard måde at gøre det på tror jeg, men sådan gør jeg altså.

Den er derinde et eller andet sted…

Jeg går ligesom til og fra.
Så arbejder jeg lidt på håndtaget og synes at det er nok nu – og går videre med en anden del af harpunen – til jeg synes det er nok der… og går så tilbage til håndtaget og mærker kurverne under fingrene. Jeg bruger meget fingrene til at føle kurveforløb

Jeg har lavet en papirskabelon, så jeg kan styre sammenløbet af de forskellige linier i fronten – den klistrer jeg på og bruger som guide.

Rundingen på harpunen er ikke fastlagt endnu, jeg vil overvejer at skråne oversiden lidt mere – men den nærmer sig…

Jeg har indsat trædyvler igennem ladepladen – det bliver meget stærkere.
Og så er formen næsten ved at være der på harpunen, jeg mangler kun at afrunde bagkanten af elastikhullet, så det ikke skærer i elastikken.

Her fraviger jeg lidt min ide om ikke at bruge maskinværktøj til formgivningen.
Luftsliberen er ret god at bruge på så trang en plads og jeg skal ikke fjerne ret meget materiale. Men man skal passe meget på ikke at presse den for hårdt.
Pludselig tager den fat og så kører den hen hvor det passer den.