Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
-
-
Havde aldrig tænkt over det her før med at “skrueelastikker”, hvis de knækker ved muzzlen måske kan give dig flade hvorimod det er en meget mindre risiko ved cirkulære, der som regel knækker ved wishonebesnøringen. I min bog er det endnu et plus for de cirkulære:)
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Uh, den er lidt svær. På cirkulære elastikker, når de springer, så farer de fremad og jeg bruger dem personligt til de falder fra hinanden. Men hvis en elastik med gevind springer ved muzzlen, så vil den vel komme hastigt mod dig… Andre må lige veje ind, også, men jeg ville nok skifte dem snart…
Elastikker skal opbevares i skyggen. Væk fra varme og kemikalier. Nogle spearos vacuumpakker dem endda og/eller smider dem i fryseren.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
jeg har en karabinhage ved ankert/ blyet så kan jeg klikke den i bæltet vis jeg skal svømme et længere stykke men man kan også købe et drop bly kender flere der bruger den her http://www.kleinsub.com/product-page/kopi-af-lead-weight-1kg-hsdrop-drop-weight
Fint fund, ser cool ud. Samme pris eller billigere end de “kedelige”, traditionelle løsninger fra Sportsbiksen, men det ser desværre ud til at de er “out of stock” (d.d.) hos Kleinsub.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
De fleste drop ly jeg har benyttet har siddet helt fint, der er god friktion i et stramt gummibælte.
Jepper, selv den 3kgs dropvægt jeg har lavet til variabel-vægt bliver (for det meste) siddende på vej op hvis ikke jeg har smidt den – den sidder dog også på indersiden af bæltet. Jeg er ikke i tvivl om, at en godt designet 0.5-1kg dropvægt bliver siddende i et gummi- eller silikonebælte. Især hvis man har bæltet siddende på korrekt “fridykkervis” om hoften og ikke på bobleblæsermåden om maven;)
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
-
Flot fisk! (Jeg har kun skudt 1 jobfish, så du fører på antal, tror dog jeg fører på kilo).
Ja da, to Jobfish på fem år, det er jo helt vildt! Men du fører helt sikkert på størrelsen. På denne her ø, som så mange andre steder i Filipinerne, er begrebet “en stor fisk” meget relativt. Da den kom ind mod mig, efter måneder i vandet her, tænkte jeg netop “Wow, en stor Jobfish!”. Jeg vil tro, at den er helt oppe at ringe på de 2.5-2.8kg;)
Det var i øvrigt et dyk lige efter bogen: Ned at ligge på bunden, finnerne helt ned så de ikke flaprer rundt, slå en smule sand op, et par grouper grynt og så ellers vente. Ud af det mælkede blå kommer han lige imod mig, men stopper op lidt for langt ude. Kunne se, han stadig var nysgerrig, så drejede langsomt hovedet væk fra ham, gav et par små grynt og så kunne han ikke holde sig væk. Skød, men i den halvdårlige sigt, var jeg ikke sikker på hvor godt den sad, men linehjulet hvinede afsted, men så lige pludselig intet. Line var slap, så da jeg nåede overfladen sagde jeg til men veninde: “BIG fish, but I f%&#€ lost it!”. Uku’ ere er kendt for at fighte og da jeg ikke havde stonet ham, var jeg sikker på, at han havde revet sig løs. Men da jeg hev linen op, hang han der. Jeg havde skudt ham lige hvor gælletlåget ender, en smule over midten, så har nok ramt en stor blodåre eller måske det øverste af leveren eller hjertet. Desværre har jeg ikke haft kamera med ude i lang tid, så ingen video.
Min veninde, som jeg byggede/samlede en harpun til for tre år siden, var ude for kun anden gang nogensinde og hun var himmelhenrykt over at se fisken blive halet op. Tror sku hun er ved at blive hooked:)
Jeg kom til at tænke på om man kunne lave en form for trisse, så man ikke skulle arbejde så hårdt?
Som gammel sejler er jeg stor tilhænger af trisser og “udveksling”. Jeg har endda lavet en lader til min BW-luftharpun, der netop benytter sig af udveksling:
https://i.imgur.com/BLt5Skx.jpg
https://i.imgur.com/UjxSKL5.jpg
Men jeg tror ikke, det er sagen til VW. Prisen man betaler for at halvere kraften, der skal bruges for at hale vægten op er, at man fordobler linens længde. Og det tror jeg kan blive et problem. 50-60m line i vandet tænker jeg forøger risikoen for tangles en hel del. Når det er sagt, så har Tropiske David jo den store fordel, at jeg max dykker i en 3mm dragt og 3kg dropvægt lader til at funke fint for mig. Jeg har bare sådan nogle små, pjevsede T-rex-arme, men med et par dage mere i vandet bliver det helt sikkert bedre. Hvor tung jeres bør være tør jeg ikke gætte på, men måske kan Lamberto eller du spørge Giacomo. På fridykkersessionerne hiver vi jo gerne 8kg bottom weight plus en super draggy bundplade op fra “kæmpe” dybder.
Efter et dyk, med mine recovery breaths taget og en smule afslapning før jeg hev vægten op, tog det ca. 2min fra jeg var surface’t til vægten var oppe og sat i bæltet. Så værre er det ikke. Og hvis jeg netop begynder at bruge den til ca. 30m-dyk, så vil jeg alligevel have 1-2min længere overfladeinterval end jeg har nu.
Det giver god mening med dine overvejelser omkring kun at bruge det på dybere dyk, men det må bidrage til din sikkerhed uanset at være så let vægtet.
Jepper, 100% enig. Jeg må lige lave en buoyancy test næste gang jeg er ude, bare så nørden i mig kan fortælle dig mere præcist hvor jeg begynder at blive positiv.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Det Virker – En Uku på VW;-)
Man skal jo snyde med perspektivet i de her Instatider, så her er min kun anden Jobfish nogensinde (eller Uku, som de kalder den på Hawaii, hvor den er virkelig er værdsat) og min første fisk taget på VW:
https://i.imgur.com/hfNAKzB.jpg
Men… jeg kunnet have skudt den med normale bæltevægte også da det “kun” var et 22m dyk og jeg har taget en del fisk de seneste par måneder på den dybde. Men da det var min første dag med systemet, så ville ikke presse for meget i hverken dydbe eller tid. Og jeg kunne også mærke, at kroppen og hukommelsen ikke helt havde forstået, at turen op næsten er gratis, så det vil tage lidt tid at vænne sig til, at jeg kan blive nede lidt længere.
Selvom dropvægten kun er 3kg så hev jeg den op 21 gange fra 18-22m og det kunne jeg egentligt godt mærke i armene og min overfladeintervaller var også længere end normalt. Så mine tanker lige nu er, at VW (for mig) nok er bedre til 30m-dykkene end til at skaffe en smule mere bundtid på dybder jeg allerede er OK på. Sagen er, at når jeg ligger og dykker med normale vægte på 15-20m så er jeg blevet super effektiv ifht til mine surface intervaller vs. dyk og der er meget lidt spildtid. Men idag skulle jeg bruge længere tid på at falde til ro igen efter at have trukket vægten op end hvis jeg var svømmet op normalt. Måske bliver det bedre når jeg vænner mig til at bruge armene, haha.
Jeg giver det 1-2 dages tilvænning mere med systemet før, jeg begynder at bruge det til 30m-dykkene. Men det var egentlig meget ukompliceret at have med at gøre. Der var ingen tangles overhovedet og det var nemt at hive vægten ud af bæltet så snart linen begyndte at stramme lidt til. Hvis jeg havde nået bunden inden linen blev stram, så tog jeg bare vægten ud og lagde den på sandet. Men hvis linen strammede til inden, jeg var nået helt ned, så trak jeg bare vægten ud og gled videre ned – jeg har 600g bly tilbage på bæltet plus et bæltehjul og det virkede som en god balance.
Lad os slutte med et mere retvisende billede mere af min første filipinske Jobfish. Glæder mig til at finde ud af om det er så god en sashimifisk, som den har ry for:
https://i.imgur.com/NB2MGDN.jpg
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Jeg helt overvældet. Tusind tak for alle de fine svar. Jeg er blevet vældig meget klogere. Men mest af alt har jeg fundet ud af, at det her forum da er et fantastisk sted at lande for en nybegynder. Jeg tror vi starter ud med den ene harpun og ser om det ikke lykkes med lidt rutine og jeres gode råd. Igen -Tusind tak!!!
Cool!
Hvis sønnen næsten kan loade, så lær at binde de der dyneema wishbones (eller køb en af de sidste jeg linkede til). Så kan I lave wishbonen en smule længere så han kan lade – og så ellers korte wishbonen ned som han bliver bedre og bedre.
Dyneema wishbones handler meget om “fingersikkerhed”. Den metalhøvl I har nu kan gøre skade hvis den smutter under ladning eller knækker, hvilket er set før.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Hi David, I am going to follow the new online course proposed by Giacomo…. have a look here: it includes variable weight training. I have used the of the double belt and is very comfortable and safe, but the main problem is the current… or you drop your weights to the bottom or you need a boat to pick them up downstream… so here in DK it looks a fine system for wreck fishing but not so much for other techniques that require a silent planing in the last few meters to the bottom. Have a look here: http://professionalspearos.com/school/
Being a freelancer stuck in a country with zero clients, I wont be signing up for any courses any time soon;(. But great to have the link here for others:)
Speaking of VW, about a week ago on a new spot, I saw some big snapper and grouper around 30m. But they are very vary so I could do with a bit of help and thus, I have decided to give VW another go. The last time around (which was my first attempt) I admittedly used both a VW line and a float line and it’s messy. It was obvious that I needed a simpler setup. I opted for the belt mounted drop weight but it’s not exactly something you can buy, so I set out to make one the easiest, fastest way I could.
I used a cheap, readily available leche flan mold (leche flan is the Filipino version of creme brulee) and put in a crudely fashioned stainless steel frame which serves as a belt clip and an attachment point for the line:
https://i.imgur.com/BCDBPRs.jpg
I had sourced some discarded wheel balancing weights from a local auto mechanic/tire shop and topped up with some lead sinkers from a fishing supply shop. Then all that was left to do was to chuck it all in an old pot never to be used for food again, melt and pour:
https://i.imgur.com/bQPkFPu.jpg
Out came pretty much exactly a 3kg lead brulee…:
https://i.imgur.com/9RskOmZ.jpg
This is just a teaser – I have yet to actually try it in the water, but will report back here once I have had it out a few times:)
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
En bunke links mere til adaptere, hvis I har mod på at binde jeres egne elastikker – hvilket er godt at lære og mere fleksibelt og billigt på den lange bane. Har ikke tænkt i priser og ved ikke om de er kompatible med jeres gevindstørrelse:
https://www.scubastore.com/scuba-dykning/seac-head-kit-9-mm/127346/p?tqw=One%20Size
https://www.scubastore.com/scuba-dykning/salvimar-eureka-complete-muzzle-kit/137436/p?tqw=One%20Size
Hvis I vil beholde jeres “fabrikselastikker” med gevind og ikke gider binde jeres egne wishbones, kan I overveje at skifte til wishbones som disse:
https://www.scubastore.com/scuba-dykning/beuchat-obus-technora-1.9-mm/136734636/p?tqw=One%20Size
https://www.scubastore.com/scuba-dykning/imersion-plastic-standard-dyneline/1330959/p?tqw=One%20Size
Endnu et alternativ og måske billigere end adaptere og bedre i det lange løb er at smide en ny muzzle på. Vil tro, at en af der her vil passe OK:
https://www.scubastore.com/scuba-dykning/epsealon-striker-muzzle/136750697/p?tqw=One%20Size
https://www.scubastore.com/scuba-dykning/picasso-muzzle-magnum/603085/p?tqw=One%20Size
(Harpunen bliver så til en Open Muzzle hvilket gør den 3.4% langsommere at lade men til gengæld 5.8% nemmere at sigte med…)
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
her er billede… https://photos.app.goo.gl/eqkY3CMVMjgs7VJ39
OK, så du kan evt. overveje adaptere som disse til den ene elastik og som Mads siger, så kør den anden igennem hullet (hvis du skifter til to tyndere elastikker):
https://i.imgur.com/dyUQYug.jpg
https://i.imgur.com/IvMLp7q.jpg
Dog er der to standarder for de her gevind så vidt jeg husker og aner ikke hvilken en du har, eller hvem der sælger en passende adapter.
Mens de her fiksfakserier står på, kan I jo deles om en enkelt gøb, som du så måske bliver nødt til at lade for nu. Det giver også mere tryghed og sikkerhed for jer begge.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Men husk, at lade en harpun er rigtigt meget teknik end brute force. Husk at det er overhånds greb, ikke underhånds greb.
Hmmm, ved godt at masser af spearos siger man skal bruge overhåndsgreb for at få max power sidst i ladningen. Jeg er altså ikke sikker på at det er 100% korrekt eller rettere, ikke sikker på at det virker for alle… Jeg bruger selv underhåndsgreb på 14mm Small ID med ca. 3.8 stretch faktor, så det er relativt meget power og det er stadig nemmere for mig end “gospelmetoden”. Jeg tror, det er fordi overhåndsgrebet tvinger elastikkerne ud til siden og neteffekten af det er, at de bliver “kortere” og derfor egentligt hårdere at lade. Underhåndsgrebet holder dem mere “lige” og det for mig gør dem nemmere at lade.
Når det er sagt, så er jeg enig i, at (resten af) teknikken betyder meget. Og noget af det vigtigste er at lade med et hurtigt træk med fuld power. Prøv også at få hele overkroppen med – træk skuldrene tilbage, skyd brystkassen frem og hug TIL! Ikke noget med at trække langsomt og kigge ned for at tjekke om wishbonen nu engang er gået i “hak”. Bare træk hurtigt til og lyt/føl efter klikket:). Også ja til at flytte harpunen opad på brystkassen til det sidste hårde træk fra rest tab til agterste hak.
Enig med Mads i at I skal skaffe jer af med ostehøvlene, polere spydhakkene og skifte til dyneema wishbones.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Jeg har selv bygget en 90er til en veninde, der ikke er verdens stærkeste og den er nem at lade. Jeg smed 2 x 13mm Small ID fra Primeline på den harpun og det er min anbefaling. Men… aner ikke om nogen fører dem i DK. Det er jo ikke helt nemt i de her dage men hvis du har venner eller bekendte som rejser til USA, så ville jeg få dem til at tage elastikker med hjem derfra. Køb dem online hos Spearamerica eller evt. direkte from Primeline.
Alternativt, se om du kan finde nogle Sigalsub 13mm i DK. De er måske en lille smule sejere end Primelines, selvom de er lavet af Primeline for Sigalsub.
Du kan også overveje at bytte sønnens 90er til en 75er (eller skære den ned og købe et nyt spyd) kombineret med de tyndere elastikker.
Jeg har de seneste par uger skudt min venindes 90er en smule og har taget gode fisk på den i 0.5-2kgs klassen. Men en anden ven riggede en 90er med samme slags elastikker – også til en kvindelig spearo – og han skød en 12kg GT på den i Indonesien, så der er stadig masse af power i 13mm Small ID.
Send os lige et link til harpunen eller et billede af muzzlen, så vi kan fortælle dig om du skal købe adaptere eller anden hardware.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Drop hvad end for en lille connector, som snorkelen kommer med og sæt snorkelen direkte ind under maskestroppen. Snorkelen kommer til at dingle meget mindre.
Den eneste ulempe er, at du ikke bare kan flå masken af, lade den hænge om halsen og forvente, at snorkelen stadig følger trop. Men det er ulempen værd. Hvis du er på vej op af vandet så stik snorkelen i bæltet eller i en fodlomme.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Her er tre videoer af Giacomo, hvor han bruger to variationer af at have VVvægten på kroppen og altså ikke hængende separat på en bøje.
I de to første her ser vi ham have en ordentlig klods bly i hans “normale” bælte. Du ser ham hive klodsen ud af bæltet på vej ned:
Og her ser vi ham bruge et ekstra bælte. Det ses først og sidst i videoen hvordan han skyder en fisk i en hule, wrestler den ud og derefter smider bæltet på sandet (heldigvis får han ikke kameramandes bælte i hovedet, da sidstnævnte dropper sit…):
Læg mærke til at Giacomo på intet tidspunkt har en “rigtig” bøjeline på sig. På alle hans opstigninger er han “untethered” og det tror jeg er gældende for nærmest alle der dykker med det her system. Da jeg prøvede det, var ideen at dykke med både bøjeline og VV-vægten, men det er altså besværligt. Så tillad mig at gentage, hvad jeg konkluderede lidt tidligere:
Jeg synes personligt ikke, at VV er for begyndere eller de mellemøvede og ikke kun pga af de større dybder, højere EQ-krav eller de længere bundtider, som tidligere nævnt, men simpelthen fordi VV-dykning fungerer bedst og er nemmest at udføre helt uden bøjeline.Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
[edit] 2. Bøje sat fast i bæltet. YES, buoy should be at the belt and NOT at the speargun… A dropweight is probably the best option as it can be used also for fishing purpose and can be quickly released if needed[edit]
A Combo Drop Weight-Flasher Setup
So, an update. I’m still stuck in the Philippines but at least I can go spearfish whenever I feel like it (though not where ever as some spots are closed – beaches are closed and their access roads, too so spots near beaches are off limits for now).
I have been using a regular float line attached to the gun just out of habit. Mostly from Indonesia, I think, where a big fish can swim in front of you even if you were planning to catch pan sized dinner fish in the shallows. But here, nah, not so much of a “risk” of that happening so lately, I have been leaving my 25m floatline at home. I still wanted to my 11l inflatable float for visibility but then I thought, let’s give this drop weight system a try. For the line, I am just using my simple, home made flasher and it works really well. My flasher line winds onto a small fishing net float the size of a 0.5 Coke bottle and has perhaps 200g of lead at the flasher end. I just clip the 11l float onto the flasher line. We don’t have much current nor waves here, so the 200g has been enough to anchor the float. I can also just clip the flasher to my belt for long swims – no sharks here, either so that’s prolly safe, t00.
I have used this for just two days so far, but I have really grown to like it. I can still use the flasher for flashing by just shortening the line a bit or I can use it as an anchor by extending the line. I don’t have one of those crazy step ladder flashers. They are too big and expensive for my taste and they would likely tangle on the reef much easier. My flasher is a so-called Buzz Bomb made from potato chip bags. It’s sturdy and even though it gets treated harshly when used as an anchor it has held up fine.
Of course, for the diver, this system is not as safe as being connected directly to the float line but the visibility is still there as long as you don’t stray too far from your float and it’s just a nice and relaxing way to dive. Mark your area and explore it before moving to your next place.
Also, the anchor being a flasher is actually pretty nice as I can spot it easier. This actually makes a difference when dropping it onto the bottom where placing it on a sandy patch in between the coral makes it a whole lot easier to retrieve than if it was on the coral itself. And if you used it to mark a spot close to, say, a hole where you saw a grouper, then having the “flasher anchor” also makes it much easier to find your mark on the bottom. Mind you, as this is a flasher, the line is much, much thinner than a regular float line – I am using 1.25mm red mono but it’s easy to loose sight off.
One improvement I am thinking of is to change the last meter of line at the flasher end to cable. That way, the line can’t be cut by the reef when you anchor the flasher. I actually lost a flasher in Indo because of this (we anchored a flasher on a pinnacle so we could find it the current and bad viz, but the current and waves eventually severed the line).
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
En melding fra Filipinerne hvor jeg er “fanget”. Det har været OK, da jeg har kunnet træne og UVjage det meste af tiden, men nu er fridykkerskolen lukket ned og en del af vores jagtspots er også. Men jeg har da tid til at nørde og jeg lavede et helt enkelt VV-system med 3kg bæltevægte for enden af noget 5mm polypropylenreb (det flyder, kan splejes og er billigt). Vægten hænger på min RA 11l bøje og jeg ville gerne have haft et snapsjækel til udløsning men istedet må jeg nøjes med et slipstik.
Den korte konklusion er, at det ikke er helt nemt. Det tager tilvænning og når du samtidig dykker med en bøjeline er der meget at holde styr på. Og det siger jeg som gammel sejler, der ellers er ret god til at holde styr på reb, liner osv;-). Når det er sagt, så er det ret fedt at ramme +25m som om intet var hændt og have masser af overskud på bunden. Men jeg droppede det alligevel hurtigt for det var for besværligt. For knudret at skulle binde og hive i slipstik. For stressende at skulle holde øje med VV-linen ikke tanglede.
Hvis jeg skulle gøre det igen, så vil jeg nok gå væk fra det her “eksterne” system, hvor vægten hænger på bøjen og istedet have et ekstra bælte på. Alternativt, kunne jeg støbe mig en lille 3kgs (ca). dropvægt som kunne klemmes i mit bælte og hives af, når jeg var nået ned. Evt. kunne det have lidt bøjet stål til at holde det på plads i bæltet (som de “rigtige” dropvægte).
Fordelen ved at have VV-vægten hængende på bøjen er, at du ikke bliver tynget ned under din breathe up og især under dit exhale. Så jeg vil tro, at man med det eksterne VV-system kan have en lidt tungere vægt. Hvis du har vægten på dit bælte så er begrænsningen, at du ikke skal synke under dit exhale. Men fordelen er, at det er meget simplere og personligt tror jeg, det vil passe mig bedre. Det er måske også nemmere at svømme rundt med det system. Og som Lamberto har nævnt, så har du stadig begge hænder frie under dykket, så du skal ikke holde i en vægt, din harpun og samtidig finde en fri hånd til din trykudligning.
Hvis man har en super makker med nærmest telepatisk kommunikation, er det eksterne system værd at overveje. Så kan han hive vægten op, klippe den på bøjen, kvejle reb op og endda unclippe vægten, når du giver tegn.
Og hvis du endda dykker et sted med kanonsigt – og igen med en lige så kanon makker – så kan du måske droppe din bøjeline… Jeg føler, at bøjelinen var det som gjorde det mest besværligt, men på den anden side, så skal jeg ikke rådgive nogen til at dykke uden, så den er lidt svær.
Jeg synes personligt, at VV ikke er for begyndere eller de mellemøvede og ikke kun pga af de større dybder, højere EQ-krav eller de længere bundtider, som tidligere nævnt men simpelthen fordi VV-dykning fungerer bedst og er nemmest at udføre helt uden bøjeline.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Jeg synes at alle fisk man fanger på et eller andet tidspunkt efter dødsøjeblikket bliver “stive” – særligt i varmen. Jeg har lært som tommelfingeregel at hvis de forbliver stive er de ok, men at hvis de bliver bløde igen efter at have været stive så er de blevet dårlige (bakterievækst). Jeg tror ikke det er en slags rigor mortis. Men jeg er ikke ekspert. Jeg kan evt. høre min makker Johan om det…
Jeg har læst og tænkt videre og jeg tror egentlig, at din tommelfingerregel er… hmm… forkert;)
Jeg tror nu, med al min vægtige internetviden som makker, at alle fisk går i rigor, men vi lægger måske ikke altid mærke til det. Det kan ske på stringeren, i bilen eller i køleren derhjemme. Hvis fisken er lille kan det ske – og være ovre – lynhurtigt.
Jeg vil tro, at det som du beskriver som stivhed netop er rigor og derfor er det ikke dårligt, at fisken bliver blød igen – det er helt naturligt. Hvis ikke den bliver det relativt hutigt (et par timer), så kan det være det være fordi fisken var stor, ved godt helbred og havde masser af “energi” i sig.
Men ja, vend den da lige med Johan ved lejlighed:).
Her et link mere:
http://www.fao.org/3/x5914e/x5914e01.htm
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Maguro…
En lille update da vi har fået skudt nogle små dogtooth tun på det seneste. Rene babyer i 1.50-2,5kgs-klassen men de er fantastiske som sashimi. https://i.imgur.com/yeKJuU5.jpg
Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at alle der har smagt dem har været vildt imponerede. Og selv mine kinesiske venner, som helst vil spise alt fra havet så friskt som overhovedet muligt er nu overbeviste om, at mindst en dag i køleren er påkrævet. De går fra at være lidt for al dente til at blive havets svar på en Kobemørbrad – så mør at den skal være kold for at kunne skæres rent.
Selvom de er små kan man stadig smage forskel på de forskellige cuts. I Japan er Otoro, som er det fede kød omkring maven højst værdsat og det var tydeligt, at på de små doggiere var det også en meget mere mættet mundfuld. Ikke så “smelte på tungen fed”, som jeg har prøvet i Japan, men det er også for meget for mig.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Hygge hygge! Tror du det påvirker holdbarheden?
Det gør jo ondt på nørden i mig at svaret må blive:
“Det tror jeg ikke…”
Selvom jeg har et setup netop til at teste ting som disse, så er jeg på farten og væk fra “maskinerne”:
https://i.imgur.com/n9inUwD.jpg
Men jeg har lagt mærke til, at monoen trækker sig sammen efter at være blevet kogt. Den bliver kortere og tykkere. Mit superbløde japanske Asari trækker sig meget mere end den billige, lokale stive mono, jeg også har leget med. Men mono er vist mestendels nylon (?) og det smelter ved +250C, så måske sker der ikke så meget strukturelt ved at koge det…
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Hvad farver du dem med?
Noget tekstilfarve i pulverform, men har læst at andre bruger flydende tekstilfarve. Tror det meste virker.
Ved ikke hvor meget mening det giver at nævne producenten, da det vist er et lokalt filipinsk brand:
https://i.imgur.com/2yn9n0Y.jpg
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Og nu med pink, oss:
https://i.imgur.com/ruQpoVJ.jpg
https://i.imgur.com/j0W75CD.jpg
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
En Ikke-planlagt Baby
Samme dag som jeg tog den generte barracuda fik jeg rent faktisk også en lille dogtooth tuna:). En baby på ca. 2-2.5kg når man tænker på, hvor store og stærke de kan blive men jeg fik den mest fantastiske sashimi ud af den:)
Jeg havde egentlig planlagt en aspetto på bunden på 20m, men da jeg begynder at dreje for så småt at finde et “landingspunkt” ser jeg de to doggiere svømme forbi. Jeg kunne næsten smage wasabien, da jeg trykkede af og var ret glad for at have sat spyddet lige i rygradden på to fine fisk i træk.
Jeg har andetsteds talt om rigor mortis i fisk og da jeg skar en halv filet af fisken den samme eftermiddag som jeg havde skudt den kunne jeg mærke, at kødet ikke helt var så mørt, som jeg havde regnet med. Der var også lidt bid i det, da vi spiste det som sashimi. Men to dage efter var det helt, helt perfekt. Uden fis kan jeg sige, at alle der smagte det sagde, det var bedre end noget de havde fået på restaurant:)
https://i.imgur.com/tAo6tZv.jpg
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Totalt fedt at den reagerer så meget på en vrikkende harpun, det kan jeg ikke huske jeg har set før eller prøvet af selv. Gad vide om det også virker med nordiske (sløve) fisk? Fedt du fanget nogle fisk derude!
Jepper, og jeg tror endda min flopper var i den lukkede position – jeg bruger mestendels Hawaiian-spyd hvor flopperen sidder på undersiden og på Pathosen er spyddet desuden så kort at flopperen hviler på muzzlen. Men jeg prøver ellers at åbne den i de her dage, netop så jeg kan flashe den en smule.
Ifølge Jegwan kan det meget vel tænkes at virke på torsk derhjemme:
Til torsk kan man med fordel bruge en “flasher” – de elsker alt der er “bling-bling” Man kan fx (som Mace beskriver med fjæsing) polere sin flopper og bruge den. […]
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Kalde, Vrikke, Stille…?
Hmmm, måske er jeg blevet lidt for glad for at “kalde”… Denne her cuda var i hvert fald ikke helt sikker på, at jeg var til at stole på. Men det lader til, at den godt ville tjekke min vrikkende harpun ud. Om den var kommet op til mig hvis jeg bare havde været helt stille ved jeg jo af gode grunde ikke…:
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Det med at bare ligge og lave 4/8 vejrtrækninger er ikke opvarmning for mig, jeg skal presses.! Jeg for contrations allerede ved 1min. Ved at varme ordenligt op kan jeg trække den til 1:45 før de kommer, også er det rent kamp de sidste 45 sekunder.
Det tror jeg ret nemt kan forklares med, at din dykkerefleks ikke er sparket igang endnu. Det er også derfor, at de første holds på en tabel som regel er værre end de midterste (på trods af den kortere breathe up senere i tabellen). 4/8-vejrtrækninger er ikke opvarmning men afslapningsvejrtrækning. Du er ikke loadet op med CO2 overhovedet, så din dykkerrefleks er slet ikke sat igang. Du burde føle det samme på en ApneaWalk og jeg føler det helt klart selv på mine relaxation tables.
Og det med CO2 er egentligt også en pointe, der er værd at nævne. Så endnu et Jedi mind trick; CO2 Er Din Ven. CO2 er med til at sætte din dykkerrefleks igang. Jeg tror min veninde har brugt det “trick”, når hun fik tidlige kontraktioner. Så istedet for at være negativ over at hun fik kontraktioner halvvejs nede på et langt, dybt dyk tænkte hun istedet: “Ah, kontraktioner, hvor fint – nu kommer min MDR og så bliver det hele jo meget nemmere”;). Så det med at undgå hyperventilering handler for avancerede dykkere ikke kun om at undgå BOs, men måske i lige så høj grad om, at de ikke vil forsinke deres MDR.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Efter et par mdr pause kunne jeg alligevel ikke slippe det, jeg begyndte at lave tabeller igen. Jeg startede med en max test, 1:32min. Damn! jeg havde måske ikke mistet så meget som jeg frygtede. 3 uger senere på dags dato, 2.30Min!!! stor personlig rekord.!!
Ups, jeg må lige lære at læse indenad… I al mørket så jeg slet ikke dit fine lyspunkt og flotte forbedring. Tillykke med det.
Sportspsykologer taler meget om, at man skal sætte sig høje, men opnåelige (del)mål, at man skal skal have en høj arbejdsdisciplin og at man skal bevare en positiv attitude. Jeg er ikke i tvivl om din disciplin men som nævnt er du måske i fare for at lave en masse negative forbindelser i din hjerne når det kommer til det at holde vejret. Så på trods af din fremgang er det måske stadig værd at prøve en lidt blødere, positiv træning. Mht. til målene, så ved jeg godt, det er sagt i spøj, men drop sammenligningerne i dybde og tid med andre – især med folk som Anvar:). Sæt dine personlige delmål lidt lavere, så du får en succesoplevelse, når du når dem. Eller endnu bedre, men måske svært for sådan nogle som os, så lav målet om til at det skal føles bedre eller mere afslappet end tidligere.
Jo mere jeg tænker over mine fremskridt i den seneste tid, desto mere kan jeg se, at selvom der selvfølgelig er teknik og masser af tid i vandet involveret, så har jeg mentalt også taget nogle spring især ifht til at tænke mere positivt, afslappet og ikke sammenligne med andre .
Du nævner meditation og der er selvfølgelig en del fridykkere, der praktiserer det (som regel ifbm breathe-up og breath hold), men personligt kan jeg det ikke. Jeg previsualiserer heller ikke dykket super meget – måske bare noget med at gå min EQ igennem i hovedet ganske kort og så ikke så meget andet. Måske er det Morten, der har et interview med en Middelhavsspearo, der taler om, at når han er lige ved at falde i søvn, så er han 100% parat til at starte sit dyk og det samme virker for mig. Målet er at lukke min hjerneaktivititet helt ned og rent praktisk prøver jeg at nå denne der følelse man har minutterne før man falder i søvn, hvor man ikke kan holde fast i en tanke, selvom når de popper op… Hvis jeg har en dag med lidt stress og sovetricket ikke virker, så er det næstbedste positive reenforcement hvor jeg minder mig selv om, at jeg har lavet det her dyk før, så der er ikke noget at være bange for.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Hmm, den er lidt svær da du jo allerede har prøvet en hel del… Men lad os starte med de tidlige kontraktioner som egentlig ikke er usædvanligt overhovedet. Jeg tror mine kommer inden 1:30 på dyk, men er jeg på en fridykkerline er jeg blevet ret cool med, at de er der. Her har jeg helt sikkert haft dyk med +50 af slagsen. Men på jagt er det mentalt meget svære for mig at presse så der stiger jeg op efter en lille håndfuld eller ti. Og det er vel bevis på, at det mest er et mentalt og afslapningsproblem.
Jeg vil også nævne at min veninde som nærmer sig de 80m vist har kontraktioner fra ca. 1.00-1.15, så hun har bare måtte blive venner med dem. På den anden side har jeg en spearobuddy, som siger, han aldrig rigtig har haft en kontraktion og hans PB er 55m på linen. Og der begynder vi at have fat i noget, som med mit vidensniveau er ren spekulation, men måske kan vi ikke flytte vores contraction onset voldsomt meget, men vi kan helt sikkert blive meget bedre til at leve med dem. Og dog, fra helt bar bund kan vi måske flytte dem 30-45 sekunder (?) men efter at have fundet vores reelle grundniveau, tror jeg de store fremskridt kommer af tilvænning. (Jeg kan prøve at kigge min gamle logs igennem, men jeg vil tro, at jeg i tabeller startet på bar bund og efter et par uger måske har flyttet første kontraktion 30-40 sek. Men jeg tjekker.)
Jeg har rent faktisk ikke lavet en eneste traditionel CO2-tabel de seneste tre måneder, jeg har trænet (og jeg har ikke trænet i flere år før denne her tur). Well, måske har jeg lavet en enkelt men jeg er skiftet til nogle såkaldte relaxation tables som kræver meget mindre disciplin og er meget rarere at lave. De går i al sin enkelthed ud på, at du kun holder til first urge to breathe eller evt. til den første kontraktion eller to. Derefter har du et 2min breathe up før du igen laver et relaxation hold til first urge to breathe. Fokuser max. på afslapning og på hvordan du kan slappe endnu mere af jo tættere du kommer på first urge to breathe. F.eks. kan jeg mærke, at jeg begynder at spænde i tungen, jo længere tid, der går men det giver mig et lille projekt at fokusere på og når jeg igen for slappet af i tungen, kommer der en positivitet ud af det som igen hjælper mig til at slappe mere af. Mentalt er det nemmere at slappe af på denne her slags tabeller da du ikke har i baghovedet at du skal igennem et langt kontraktionshelvede. De lyder måske lidt for lette til sådan en flagellant som dig, men de har hjulpet mig og en del andre her på skolen. Og så går man ikke kold i dem, som mange gør med traditionelle tabeller.
Måske kan du lave to-tre relaxation tables om ugen (med 6-8 holds hver) og så en enkelt CO2-classic og/eller måske en Apneawalk. Det tror jeg er en fin balance, hvor du får en hel masse mere positiv tid under breath hold samtidig med, at du stadig laver en enkelt eller to mere hardcore øvelser om ugen. Jeg tror, jeg prøver at sige, at du måske har bevæget dig ind i en lidt hardcore spiral, hvor det handler om tider og smerte, men det giver dig måske mere stress end reelle fremskridt. Du har prøvet så mange andre ting, så måske er to uger med relaxtion tables værd at prøve nu…
Jeg har rent faktisk heller ikke lavet nogle statics mens jeg har trænet her… For nogle år tilbage var det ellers “vigtigt” for mig at have en indikator på hvor gode mine fremskridt var. Men dry statics er vildt variable (nogle dage er kanontider, andre er ikke) og igen er de slet ikke behagelige. Så jeg tror pointen er, at på det her niveau er jeg kommet længere ved at lave rarere, mindre stressende øvelser. Jeg ved godt, at der er masser, der siger man skal træne hårdere end de virkelige dyk, men for mig har den roligere, mere positive approach altså virket meget bedre end at piske mig selv igennem øvelser, jeg inderst inde hader.
Nu hvor vi har talt side op og ned om kontraktioner så er det lettere mærkeligt at komme med det der Jedi-hippieråd om bare at lade være med at tænke for meget over det… Men det slår mig, at jeg i mange år altid talte om mine tidlige kontraktioner og altid spurgte alle mulige andre om hvornår deres kom. Og det gjorde lidt ondt hver gang, jeg mødte nogle for hvem de kom sent. Ubevidst har jeg nok gjort det til sådan en løbende test for om jeg overhovedet nogensinde ville blive god til det her. Men jeg har rent faktisk ikke rigtigt skænket det en tanke de seneste tre måneder – ikke været misundelig på andre eller ladet kontraktioner blive noget tungt og negativt. Jeg siger ikke, at du ikke skal spørge og lære og alt det der og jeg har selv gjort det i årevis, men jeg kan bare mærke at jeg endelig er ved at acceptere, at de kommer og bare må lære at leve med dem.
Nu bliver jeg egentligt selv ret skuffet når folk giver sådan lidt luftige svar når man håber på nogle uberkonkrete råd så lad mig prøve at komme fra “bare tænk positivt” tilbage til noget praktisk. Jeg har den seneste tid haft en røvfuld dyk med masser af kontraktioner, uden at det har føltes specielt negativt. Og jeg tror kimen til det blev lagt ved de simple warm up hangs som man laver på de fleste fridykkerskoler. Det tog mig et godt stykke tid ikke at hade dem, men nu har jeg det fint med dem og de har hjulpet sindsygt meget med at blive vant til følelsen af kontraktioner.
Jeg tror altså meget på, at repititioner er din ven. Forstået på den måde at jeg f.eks. har lavet opvarmingsdyk med et hæng på 15 kontraktioner i flere måneder, så nu skræmmer de mig ikke. Det samme med aspetto, selvom det stadig er early days. Men min nervøsitet ved at ligge på bunden bliver mindre og mindre jo mere jeg gør det.
Det er også værd at nævne, at du på dine dyk måske ikke helt når at sparke dykkerrefleksen fuldt igang. Mine første spearodyk på en dag er altid forfærdelige og det plejede gerne at tage mig 45min før jeg syntes, mine dyk begyndte at blive bare en smule behagelige. Her på det seneste prøver jeg istedet at presse mig selv lidt i tid og dybde på nogle af de allerførste dyk og det lader til at virke. På fridykkerlinen laver vi jo også warm up hangs af samme grund, så det giver god mening, at det også hjælper på jagt. Jeg har tit overvejet at spørge min spearo buddy om vi kan lave safety på hinanden på et opvarmningsdyk inden vi går i gang med jagten. Det tror jeg ville være gavnligt.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Hej David Jeg har ikke læst hele din post men jeg kan genkende det du går igennem. Jeg skal bare kigge på vand så begynde min næse at snotte til. (har det forøvrigt på samme måde med chili, jeg skal bare se chili i fjernsynet,, så begynder jeg at svede. 🙁 ) Jeg har altid følt at mit venstre E-rør er snævre end det højre. Og hvis jeg ikke får trykudlignet ordenligt fra overfladen, så er min max dybte 2m. (min pr. er forøvrigt kun 10m ) så intet i forhold til dine 60+..wow 🙂 Jeg bruger frenzel og kan på sofaen trykudligne både BTV og ved brug af hånden så hårdt at jeg skal passe på mine trommehinder. Min frenzel er altid falde helt naturligt, har aldrig rigtigt brugt tid på at træne den. I vandet er det dog noget helt andet.! Det der hjælper mig i vandet er at have meget luft i munden når jeg lave frenzel. Det jeg er begyndt på, er at trykudligne første gang med snorkel i munden, i overfladen. Førhen gjort jeg det lige efter jeg havde taget snorklen ud af munden i overfladen. Det næste problem er at når jeg tager snorklen ud efter duckdive, så mister jeg den luft jeg havde i munden , så jeg er allerede på hælene når jeg skal trykudligne næste gang. (tip og tricks ønskes) En anden ting der hjælper mig, er at trykudligne ofte, meget ofte, men småt. På et 5m dyk vil jeg typisk trykudligne 10-15 gang, små kort og hurtige trykudligner. Det er sikkert ikke optimalt, og giver heller ikke ro i dykket, når man hele tiden skal tænke på at være meget på forkant med trykudligning. Og det er heller ikke fedt når man skal bruge så meget energi og kræfter på at trykudligne, og samtidig overvejer at lave en post der hedder “Støttegruppe for de holde vejret hæmmet” 🙂
Jeg synes, du har fat i rigtig mange af de samme ting, som har hjulpet mig.
Det med luft i munden hjælper også mig. Jeg laver dog ikke en fuld mouthfill før 20m, da en for stor en af slagsen også gør EQen lidt sværere, men ja, lidt ekstra luft i munden hjælper også i starten af dykket. Og jeg EQer også på overfladen, men måske er din startsekvens lidt for hurtig? Jeg tænker, at du sagtens kan “ofre” tre sekunder af dit breathhold på at tage det endnu langsommere i starten af dykket. Det gør jeg selv på mine dybe dyk hvor jeg f.eks. på FIM (Free Immersion) stadig selv lægger min snorkel i bøjen lige inden dykket fremfor bare at lade min buddy samle den op af vandet. Så mon ikke du kan få dit lille mouthfill plus din første EQ til at funke selv hvis du tager snorkelen ud først? Som sagt er det vel kun et par sekunder langsommere. Så forsøg denne her rækkefølge: Final Breath -> Snorkel ud -> Lille EQ -> Dovent duck dive. Om du vil lave dit mouthfill på overfladen før din første EQ eller lidt senere kan du lege lidt med, men prøv at lave den halvt så stor, som du har gjort indtil videre. Ved godt, at du har taget snorklen ud på overfladen før, men jeg synes du skal prøve det igen, det med at tage snorklen ud på 2m lyder som om, det stresser din EQ.
Som du kan se foreslår jeg også, at du virkelig laver et ultradovent duck dive, så du kan nå at EQ inden du er for dybt. Måske kun et enkelt ben i vejret.
Du kan også prøve et lille trick som hjælper nogle, men ikke alle og det er at lave en N-lyd mens du “ånder ud” og holder for næsen. Jeg gør det på overfladen lige efter jeg har taget snorklen ud og lige før min overflade-EQ. N-lyden fylder luft i mine bihuler, næse og lidt i rørene (altså mest over soft paletten), så jeg føler, det er en god måde at starte EQen på. (For mig, hvis jeg istedet laver en M-lyd lader det til, at jeg mest fylder luftrummene under soft paletten, altså munden og svælget).
MHT. de små, højfrekvente EQer, så er vi helt på samme bølgelængde. Jeg laver ca. 30 til 15m i de her dage. Efter 20m går jeg ned i frekvens og nogle gange skifter jeg til konstant EQ. Det vil sige, at du EQer konstant – holder rørene åbne – indtil du føler, du er løbet tør for luft til at EQ videre med og så slapper du helt af i tungen et sekund for at lade luften fra munden sprede sig igen og så EQer du igen konstant så lang tid du kan. Du kan evt. forsøge det fra overfladen af også.
En anden ting, som hjælper mig til slappe af lige inden duck divet er en lille tilføjelse til min breathe up-rutine. Jeg tror, mange fridykkere tager tre store, fulde indåndinger lige inden dykket og det siges at være nok til at loade dig op på ilt uden at vaske farligt meget CO2 ud. Men det kan godt være lidt stressende med de tre store vejrtrækninger. Du kan godt komme til at spænde lidt i overkroppen og tænke for meget over selve det, at nu skal du have lavet de her indåndinger ordentligt og hvis det er tilfældet, så kan du nøjes med at lave 80-90% indåndinger. Det gør det hele meget nemmere. Eller gøre det som jeg gør nogle gange og det er – efter mine fulde indåndinger – at tage to helt langsomme, små, lettere dovne indåndinger og så tage den sidste store før dykket. Det lyder ikke af meget forskel, men under de der to små, dovne indåndinger kan jeg virkelig mærke en følelse af absolut fysisk og mental ro brede sig i kroppen og den sidste dybe indånding når ikke rigtigt, at “ødelægge” den ro. Jeg vil helst ikke blive en af dem, der bare prædiker at “ro” er løsningen på alle EQ-problemer, men jeg kan sige, at det helt sikkert hjælper på vej og gør teknikdelen lidt lettere.
Det med snottet kender jeg også. Jeg går i overproduktion, så snart jeg rammer vandet og jeg har haft kæmpe hjælp af at bruge næseskylleflaske både på land og på bøjen og i nødstilfælde endda sniffet havvand. Nogle dage har jeg også “snydt” og brugt næsespray, men jeg har ikke brugt noget den seneste måneds tid overhovedet, hvilket er ret vildt. Jeg har stadig masser af snot og også haft dage, hvor jeg kan mærke, at jeg var en smule bihuleblokeret men stadig har jeg kunnet EQe OK. Jeg tror simpelthen, det er fordi, min EQ er blevet bedre overordnet, så der er lidt mere at gøre godt med – der er lidt mere safe margin. Måske er jeg generelt også mere rolig og har fået en større tro på, at det nok skal gå hvilket også hjælper. Det er noget som er kommet med alle de mange dage jeg har haft i vandet siden jul.
Jeg glæder mig til, at du opretter din tråd for de Holde-Vejret-Hæmmede;). Så kan jeg blive en af de superirriterende som bare siger, det handler om mental og fysisk ro, haha. Jeg har dykket med rigtig mange nybegyndere og folk på mellemniveau gennem tiderne og det er meget sjældent, at jeg har set folk, som vitterlig løber tør for luft. Men jeg har set masser, der tror, de er ved det. Jeg er selv ren Jekyll og Hyde i denne her forbindelse. På en fridykkerline har jeg lavet +4min warm up hangs og nogle 40m dyk på mere end 3min men mine spearodyk ligger som regel på max 1.50 eller deromkring… Så jeg har stadig masser af jeg kan arbejde med på slap-af fronten.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Forum er sponseret af
