Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
-
-
-
Når spyd brækker er det ved flopperhullet, har aldrig hørt om et brækket spyd, der brækkede andre steder. Jeg har hørt om bøjede spyd, men aldrig brækkede. Anyways, du kommer til at få brug for et bor der kan æde spydstål, jeg smed navn/mærke længere oppe i tråden, det er det eneste bor jeg har haft held med at drøne igennem, til gengæld tygger det sig også igennem, som en riffelkugle gennem en pakke corn flakes. Husk at gi’ det en sjat olie, og hvis muligt så brug en søjleboremaskine, det er frygtelig nemt at knække så tyndt et bor, i en håndholdt boremaskine, og det kan godt betale sig lige at ridse spyddet med en fil før du forsøger at kørne. Held og lykke med projektet.:-)
-
-
Vi prøver igen, det ser ud til der er lidt rod med siden for tiden.
Løse floppere kan som regel findes på de forskellige producenters hjemmesider, ellers så sælges de i løs vægt på scubastore: https://www.scubastore.com/scuba-diving/spearguns-spare-parts/23/s Kan du ikke finde en flopper der passer, og som kommer med nitte, kan du bruge en stump rustfri cykeleger, som din lokale cykelsmed gemmer i sin skraldespand. Som et alternativ kan vi se på om ikke det skulle være muligt at folde dig en ny flopper, jeg har noget rustfri tyndplade stående. Desuden har jeg et Beuchat 130/6,5mm med hakker i overskud, det burde passe til jeres 90’ere og skal blive dit for en flad hund hvis du selv samler det op ude på Vestegnen, det skal dog lige slibes op. Slutteligt, hvis du foretrækker at reparere, og alligevel bor i nærheden skal jeg gerne være behjælpelig med et nyt flopperhul da jeg har maskineriet til det, så slipper du for selv at skulle ud og finde bor osv…
-
Har forsøgt at lave et indlæg i denne tråd:
https://uvjaegeren.dk/Emne/elastikker-til-min-soens-harpun/
på Forsiden fremstår det som mit indlæg er gået igennem, men jeg kan ikke se det.
-
-
-
tusind tak for svar. Når man er ny i gamet, er det s.. dejligt at der er nogen som kan hive det hele ned på rette hylde for en.
Selv tak, det er en service vi yder.:-)
Jeg kan sagtens slibe spyddet, men det er knækket så “modhagen” ikke længere er der. Den er vel af en vis betydning… mvh Nikolas
Ja, den er af af en vis betydning, der er nogle (læs: meget dygtige jægere, og formentlig ikke i Danmark) som “free shafter”, dvs. skyder med et spyd som ikke er forbundet til harpunen, og som er sikre nok på dem selv til at de mener de kan “stone” fisken i skuddet, altså ramme den gennem hjerne eller rygrad, så den slukker på stedet. Det er af åbenlyse årsager ikke noget jeg ville anbefale, men de kan i teorien anvende spyd uden flopper, fordi de ikke skal sikre en sprællende fisk.
Man kan sige at der findes to grundtyper når vi snakker spyd (uden gevindspids), den ene type har flopperen foldet rundt om spyddet, og har størst tværsnit set forfra, den anden type har en slankere flopper som passer ned over nogle udfræsninger på hver side af spyddet, og har et lidt mindre tværsnit. Hvis jeres brækkede spyd er af den første type, så er det bare at slibe det op og bore et nyt flopperhul, med hvad det indebærer som jeg har beskrevet tidligere. Hvis jeres spyd er af den anden type vil I skulle have en ny flopper der er lidt bredere, for at få den til at passe ned over spyddet.
I har nok overhang, så vidt jeg kan se på billeder, til at slibe et brækket spyd op og remontere en flopper, men I skal kunne bore i spyddet, og I vil få et kortere spyd, så det er der I står. I øvrigt står der ingen steder at man skal bruge helt specielle-og-officielle-undervandsjagt-crimps, smut ned i den lokale lystfiskerbix og køb dem der, eller gør som mig og tag noget tilfældigt messingrør i den rette størrelse, og klem det på med en skævbider, du behøver ikke bekymre dig om kemisk degradering når det bare holder en skydeline fast på et spyd, hvis du bruger messing.
Lige en sidste ting, gør nu et grundigt stykke arbejde når du sliber hakkene i spyddet til, “lige køre hakket igennem med et stykke sandpapir og tage de værste kanter” synes jeg lyder lidt for afslappet (Sorry denmyos ;-)), det er ikke meget grat der skal til at tygge igennem sådan en Dyneemaline over tid, og det er irriterende at skulle have handsker af og bakse med det ude i suppen.
EDIT: Glemte lige noget, mht. hvad skydeline vi, eller i hver fald jeg bruger, så er det ~2mm monofilament, det bør kunne fås i sportsbutikken, eller formentlig til en lidt billigere penge, som kanttrimmersnøre i et byggemarked – den første skyder jeg byggede har stadig den type snøre på, og det virker fortrinligt. Du kan også bruge en blødere nylonfletline, som det er muligt at binde knuder på, men den er lidt mere besværlig at have med at gøre ude i suppen, og i teorien skaber den mere turbulens i vandet ved skud, og derfor øget vandmodstand. Det er bare nørderi, men nu tog vi det med for god ordens skyld.
-
Nej, du kan købe et hvilket som helst mærke spyd til en hvilken som helst harpun, det gør ingen forskel. Der er dog forskel på amerikanske og så Euro-harpuner, da den del af spyddet der går i indgreb med harpunen er udformet forskelligt, men amerikanske harpuner ses sjældent til salg i DK, så det plejer ikke at være noget problem, og du kan jo altid se hvor harpunen er produceret.
Ja, hvis du skifter til Dyneema, kan du ligeså godt købe et sharkfin spyd. Det er et spyd med små “hajfinner” i stedet for hak, der er dog lige det at jeres harpuner er det man kalder “closed muzzle”, og den type mundinger kan man ikke få et sharkfin spyd igennem, så der er I lige nødt til at skære/slibe den “bro” væk som forbinder de to elastikmontager, så spyddet kan affyres. Vær her opmærksom på at det ikke er nok at skære en slidse og så håbe på at spyddet passerer som det skal, jeg kan levende forestille mig at sådan et spyd kan ødelægge en muzzle udover hvad der kan repareres, hvis det slår mod under skud.
I vil så løbe ind i det problem at spyddet ikke længere kan holdes fast på harpunen, men det kan også løses – “open muzzle” harpuner har to tapper el. lign. i mundingen, en på hver side af spyddet. Skydelinen føres så parallelt med spyddet ud til mundingen, under den ene tap, over spyddet så dette sikres ned mod harpunen, og under den anden tap. Derfra trækkes den som man normalt ville gøre, så det er muligt at I også lige skal skifte skydelinen da I formentlig skal bruge en der er en smule længere.
Hvad angår længde så foretrækker jeg spyd der er så korte som muligt for bedre manøvredygtighed, det indebærer dog to ting. For det første bliver harpunen sværere at sigte intuitivt med, og for det andet kan det være umuligt at få modhagen slået ud på undersiden af en fisk på bunden, når man stikker den. Så, det skal I lige være opmærksomme på. Hvad der fungerer bedst for den enkelte er meget individuelt, men hvis jeg var jer ville jeg vælge et spyd i samme længde som harpunen kom med originalt. Når man lige er startet tror jeg det er vigtigt med så få ændringer som muligt, da man alligevel ikke er nok inde i det til at kunne mærke en forskel, og så kan man ligeså godt bruge det producenten mener er bedst. Og man skal jo starte et sted.
-
-
Lad os endelig høre hvad I finder ud af, hvis alt går i hat og briller har jeg lige fundet ud af at jeg har en halvvejs færdig “Franken-Gun” stående som er bygget af et Beuchat greb, med et Ø28mm kulfiberrør og en open muzzle som er modificeret til at blive til en reverse roller (ja, mere nørderi og flere hobby-specifikke begreber at sætte sig ind i). Den svarer i længde til en standard 75’er, men kan rigges op med nærmest så mange elastikker man gider, da elastikkerne og ankrene ikke er lavet endnu. Færdigbygget vil den fuldt ud kunne måle sig med en 90’er, og mere til hvad angår energi i spyddet, men med mindre rekyl. Den vil dog tage lidt længere tid at lade, da det sker lidt ad gangen. Giv lyd hvis det er noget vi skal til at kigge på.
-
Lige et hurtigt indskud angående bøsninger/wishbone montage, sørg for alt i verden for at undgå at bruge messing hvis den kommer i kontakt med elastikken på nogen måde, messing indeholder kobber, og kobber skaber en eller anden kemisk reaktion over tid, med naturgummi som vores elastikker består af. Først bliver de misfarvede, derefter bliver de klistrede og til sidst går de i opløsning og knækker. Så, aldrig kobberlegeringer til elastikker, og hold dig fra aluminium også, det er endnu værre.
-
Nu har jeg siddet og kæmpet med hvordan jeg skal svare, alt for længe, for der er flere muligheder, så jeg tror bare at jeg vil sige lidt om fordele og ulemper ved de forskellige, og så kan du selv afgøre hvad der er vigtigst for dig og din søn.
Længere elastikker bør kunne fås, da den model I har valgt også kommer i en 100 og 110 version. Det vil være hurtigt og nemt at skifte elastikkerne, men det vil komme til at gå ud over energien i skuddet.
En nedkortning af harpunen er mulig, det vil betyde at den bliver nemmere at manøvrere, og at den bliver nemmere at lade hvis ikke elastikkerne nedkortes også. Den vil dog ikke blive helt så kraftig som en fabriksproduceret i samme længde, med tilpassede elastikker. Det kræver ikke alverden at skære en harpun over, det besværlige er at nedkorte spyddet, da du vil skulle bruge et specialbor til at bore et nyt hul til floppernitten (altså den nitte der holder modhagen fast). Nu har jeg bygget og modificeret harpuner før, og har fundet frem til et bor der kan tygge igennem alle spyd jeg har haft mellem hænderne, de bor jeg bruger hedder HSS-Cobolt DIN338 i 2mm og er fra Thürmer, men kræver en søjleboremaskine i den tykkelse. Alternativt kan du købe et kortere spyd, men det er dyrere end et bor.
Kan du få fat i tyndere elastikker, som forslået, behøver du ikke bekymre dig om bøsninger, da der formentlig vil være tale om at du skal montere en cirkulær elastik. Du kan dermed skrue de originale elastikker ud, og montere en eller flere tyndere elastikker i hullet i næsen af harpunen. Du skal dog lige lære at montere et wishbone (den del der går i indgreb med spyddet), men det skal vi nok hjælpe dig med, du har fundet det flinkeste forum på nettet, så det bliver ikke noget problem. Fordelen er at din søn kan lade sin harpun lidt ad gangen, og regulere sin skudstyrke til en vis grad, ulempen er at det tager lidt længere tid at lade til fuld styrke.
Endnu en mulighed er at korte harpun og spyd ned, og montere en roller muzzle, det bør være muligt at få noget der passer i jeres Ø28mm rør. Resultatet vil være en dyrere og mere kompleks harpun, men den vil cm for cm være kraftigere end en standardharpun, og med mindre rekyl. Alt efter hvordan den rigges op er det muligt at den kan lades lidt ad gangen.
En sidste mulighed er at forsøge at få 90’eren byttet til en 75’er, eller ganske simpelt købe en, men en test i butikken er ikke nødvendigvis retvisende for om din søn kan lade den, elastikker er meget træge i det indtil de er blevet motioneret, og det er sjovt nok for de fleste nemmere at lade ude i suppen, end på land.
Måske kan det også tænkes at det er teknikken den er gal med, prøv med ladeknoppen på harpunen støttet mod bæltespændet og et underhåndsgreb om elastikkerne, og træk til første hak. Flyt derefter knoppen op på ladepladen på brystet (ladepladen), grib med et overhåndsgreb, og træk til bagerste hak. Det er den måde man traditionelt lader en harpun på.
Spørger du mig hvad jeg ville gøre i dit tilfælde, så ville jeg korte harpunen ned til omkring 75-80 stykker, hvis ikke træning hjælper, og sætte et dobbelt sæt tyndere elastikker på. Og så ville jeg i øvrigt også slibe hakkene i mit spyd til så de ingen skarpe kanter havde, kyle den fingerhøvl af et wishbone harpunen er født med over højre skulder, og installere et Dyneema wishbone i stedet. Og det er der folk herinde der kunne hjælp mig med hvis jeg ikke vidste hvordan jeg skulle gøre.;-)
-
-
Hmm, jeg markerer mig på vandet med et A-flag, som burde få alle sejlere til at sænke hastigheden og holde god afstand, og et Jolly Roger, som burde få alle sejlere til at fatte at jeg er klar på at borde dem hvis chancen byder sig, kapre deres last og sælge den på Jamaica, lade alle der sætter sig til modværge gå planken ud, og udover det kræve løsesum for dem der er tilbage når vi når Tortuga eller Port Royal, men sådan er der så meget. Indtil videre har det virket meget godt, jeg er ikke blevet sejlet ned, så et A-flag ser ud til at virke ret fint. Men skal vi være lidt mere seriøse omkring det, så kan en alm. torpedo-bøje blive en hel del mere synlig, hvis man vægter den ene ende så den står ret op og ned i vandet, det er hvis ikke jeg tager meget fejl en gammel diskussion det her, vi har i hvert fald haft den herinde før… Man kan ikke få de sejlende til at overholde gældende søfartsregler. Der er meget lidt eller ingen kontrol med området. I langt de fleste tilfælde har det ingen konsekvens for dem at sætte vores liv på spil, og slutteligt så er det mere sandsynligt at de sejler hen til din bøje og samler den op, fordi “det var da en skæg ting der ligger her og flyder rundt”, end det at de fatter hvad et A-flag betyder. Og husk på, vi er ikke forpligtet til at føre A-flag eller noget der blot minder om, men de sejlende er forpligtiget til at respekterer det.
-
For hvad det er værd.
1. Nej, jeg har ingen kontakt til land, jeg har fortalt hvornår jeg tager afsted, hvor jeg tager hen, og hvornår jeg forventer at være oppe af suppen igen – og når jeg husker det ringer jeg lige og fortæller at nu er jeg oppe.
2. I begyndelsen opbevarede jeg min fangst på en stringer under min torpedo-bøje – da jeg startede havde jeg allerede læst om spearos sydpå der blev nappet af Manden I Det Grå Jakkesæt fordi de havde fangsten hængende i bæltet, og på trods af at “han” ikke kigger forbi i vore farvande, så var det nok til at jeg ikke ville tillægge mig den vane. Efterfølgende har jeg så læst en enkelt beretning om en anden dansk UV-jæger der fik stjålet en havørred fra bæltet af sådan en spæktorpedo der kom drønende ind og var lige lovligt frisk, og det har jeg heller ikke behov for at opleve… I mellemtiden har jeg så lært at når man har en hel bunke fisk hængende under bøjen, så giver det alligevel en god portion drag, så jeg har de sidste par år brugt en flåde, med en af Trawler godkendt mælkekasse (nej, bare en blå plastikkasse) spændt fast ovenpå, så jeg slipper for at skulle hive fangsten gennem vandet. Jeg synes at det virker godt ikke at skulle slæbe mere end nødvendigt, så få fangsten ud af vandet i en fart, folkens.
3. Jeg bruger både bælte og vest, men da jeg sætter min egen sikkerhed meget højt, valgte jeg at overflytte mit quick-release spænde fra min hjemmebyggede vest, over på den nye. Det som er fidusen er at jeg skal bruge ca. 13 kg for at være neutral på 2 m, men jeg ville gerne kunne slippe al vægten på en gang, så jeg designede og byggede et brystspænde til vesten, som er forbundet til bæltet, så vil jeg smide det hele, skal jeg blot åbne bæltet og lade det droppe, så udløse brystspændet og vesten følger med. Min bøjeline sidder i en karabin i bæltet, og løber mellem harpunen og bøjen. Som jeg ser det giver det god mening at man er forbundet på den måde, fordi man så kan stige op og ned af linen som det passer en, selvom spyddet sidder fast i bunden, men brænder det hele på, kan man smide alt i en fart.
4. Jeg tager aldrig ud alene, men skal jeg være ærlig tror jeg ikke at det ville gøre den store forskel om jeg gjorde, som regel ligger min makker og jeg så langt fra hinanden at der reelt ikke er kontakt. Da natjagt stadig var lovligt her i DK endte vi alligevel så langt fra hinanden at man skulle tage sig gevaldigt sammen for at spotte makkerens markeringslys, så jeg har slået mig til tåls med, at den eneste egentlig sikkerhed jeg har, er mig selv.
5. Nah, jeg arbejder ikke rigtigt med at kunne gå dybere, og blive længere nede, jeg træner en smule med mine breath holds, men når jeg kan få de fisk jeg vil have ved overfladeplasekeri og lidt smådyk, så er jeg tilfreds, jeg er ikke noget konkurrencemenneske, jeg vil bare gerne have frisk fisk på bordet.
6. Nope, intet problem for mig, kommer der aldrig.
7. Jeg har altid 3 knive med, jeg har ikke tænkt mig at hænge fast i en situation jeg ikke kan skære mig ud af, jeg har en Akona Talon på indersiden af højre læg, der kan jeg nå den med begge hænder, og som med de andre knive sørger jeg for at den er uhyggeligt skarp fra starten af sæsonen – selvom man ikke bruger sin nød-kniv ender den alligevel med at blive sløv af en eller anden årsag når det er på tide at kravle op af suppen og den er blevet for kold. Så har jeg en aflivningskniv – Salvimar ST – siddende på venstre underarm, for der er den nem at komme til, og det er afgjort den kniv der bliver slidt mest på, slutteligt har jeg en line-cutter af dem Lamberto importerede for et par år siden siddende i bæltet, bare for en sikkerheds skyld.
Det var vist det hele.
-
Mht. kronografer, tænker jeg over det i ny og næ, men har endnu ikke set en til undervandsbrug og har ikke lyst til at bygge en.
Tjah, det kan vel ikke være så svært, jeg tænker at i yderste konsekvens kan man vel bruge en (mere eller mindre) billig chrono lavet til at teste luftvåben og airsoftguns på, og så bare “remote” sensorene til et vandtættet rør der kan nedsænkes for enden af et kosteskaft af en hjælper på land. På den måde behøver man ikke at skulle vandtætne hele apparatet. Som jeg ser det, er det eneste man skal være opmærksom på for at være sikker på at man får et retvisende resultat, at afstanden mellem sensor #1 og sensor #2 er den samme som apparatet er født med, for der er sgu sikkert noget elektronik indeni som er tilpasset sensorafstanden for at kunne give den korrekte beregning.
Formentlig vil en sådan chrono ikke også kunne give anslagsenergi hverken ved mundingen eller ved målet, da den er lavet til væsentligt lettere projektiler, så man kan nok ikke indtaste spydvægt, men den burde kunne fortælle noget om udgangshastighed, og derfra kan man så selv beregene anslagsenergi, hvis man gider lave regnestykket.
Som jeg ser det, er proceduren ikke meget andet end at skille en chrono ad, lodde 4 komponenter af, kyle et par meter ledninger ind imellem dem og apparatet, og så gøre sensorene vandtætte. Det kan gøres med varmlim eller silikone, den eneste vigtige del er den inderste del af røret man drøner spyddet igennem, det skal helst være lavet af optisk rent plast for at være sikker på man ikke får et forkert resultat, men jeg tror nok jeg har en svoger der ligger inde med sådan noget, ellers bør han kunne lave det, så hvis nogen er friske på at donere en chrono, skal jeg gerne give en hånd med at ombygge den til undervandsbrug.
-
Nå, nu har jeg så også lige mistet et længere indlæg.
For at koge det ned – Min første kulfiber-roller fik et Imersion Concept greb, det kan indstilles i vinklen, tommelfingerstøtten kan indstilles i to positioner “høj” og “lav” (er ikke sikker på at dette er tiltænkt), og aftrækkeren kan via sikringen indstilles til to forskellige følsomheder. Det er et ganske fornuftigt greb, men bliver til et rigtig godt greb når man skiller det ad, filer lidt i sikringen så den slåes fra tidligere, og forlænger sikringsarmen som du flipper med tommelfingeren.
Der skulle gerne være et billede her:
Harpunen er på billedet afsikret, under normale omstændigheder skal sikringen drejes noget der ligner 180<span class=”st”>°</span> for at afsikre, men når du har skilt greb/aftrækkerhus ad, kan du se hvor der skal tage af med filen. Selve sikringsarmen er blevet forlænget med 2mm rustfrit stål og Milliput, bor et par huller i sikringen på langs af palen der går på tværs igenn harpunen, og fold en “krampe” af rustfrit, pynt den med Milliput og du har nu en bæredygtig, økologisk, svane- og nøglehulsmærket, bagt i ægte italiensk vestvendt stenovn og af samtlige klimaforskere godkendt sikring, som bare skal have et lille vip med tommelfingeren for at du er skudklar.
Jeg kan ikke huske dimensionerne, men grebet passer vist til et 26 eller 28mm IØ rør. Ved godt jeg kommer lidt sent til festen, men ville lige byde ind, og sige at du skal ikke lade dig afskrække af lidt “modding”, der er ikke noget farligt i det, og det er ikke svært.
PS, Hej Gecko, godt at se du holder skruen i vandet!:-)
-
Der er sgu ingen som Gecko’en, der kan kombinere fridykkerteknik med anekdoter fra eksotiske steder, sociale forhold blandt mediestorforbrugende kinesere, kulinariske eventyr, og i den forbindelse også pighuders ædlere dele…
Gecko, du er for vild, og jeg husker med glæde stadig den nat vi var en tur oppe ved Snekkersten for flere år siden sammen med JesperUV, hvor jeg bøffede en suder! Rock on ya’ beautiful bastard!:-D
-Mace
-
Hiver altid hoved og motor af mens jeg er i vandet, dog undtaget fjæsinger som jeg blot afliver og bløder – de der pigge og al deres gift foretrækker jeg at skulle tage mig af mens jeg er tæt på den varme hane, og så bliver fiskene skåret ud og tilberedt dagen efter, fileteret og frosset ned, eller givet til værdigt trængende venner der i øvrigt ikke spiser nok frisk fisk, og tror at fisk smager dårligt fordi de aldrig har smagt frisk fisk, og jeg skal vist lige ha’ en snak med deres forældre!
-
Tjah, hvis det er finner med udskiftelige blade, skulle der ikke være det store problem i at afmontere blad fra fodlomme. Hvis det så gør at de kan være i kufferten, så er det vel det man gør? Har der været lim og andet klisterværk involveret da de blev samlet, ville jeg afholde mig fra at skille dem ad, det bliver bare noget rod at skulle samle og skille ad igen, med tørre/hærdetider osv. under en ferie. Måske du kan finde et par billige acceptable finner når du når frem? Det er jo også en mulighed, og nu kan man jo godt jage effektivt, selvom ikke alt grejet er toptunet.
Hav en god ferie, og pas på dig selv.:-)
-
Hej alle. Jeg havde mit første rigtige “kolde” dyk i lørdags her på Fyn, og det var bare så fedt endelig, at få prøvet. Jeg har dog lidt problemer med min bøjeline når jeg fastgøre den på ryggen i mit bælte, så vikler den sig ind i mine ben når jeg sparker med benene.
Skyd en flyder på linen, så den sidder ud for hvor dine finner vil befinde sig når du ligger vandret, eller så “vandret” som vi nu ligger. Så går linen op til overfladen, og bliver langt det meste af tiden holdt fri af finnerne. Flyderen kan du lave af nærmest hvad som helst der kan flyde, selv har jeg brugt noget lukketcellet skum, og dækket det med krympeflex så ikke det bliver slidt i stykker.
Jeg har også overvejet at spænde den fast til min harpun i stedet, men den harpun jeg har, har ingen steder til fastspændelse.
Det er ikke noget der ikke kan klares med en stump paracord eller anden stærk snor, du kyler bare et dobbelt havlvstik på grebet, og derefter et helt almindeligt overhånds knob så det ikke går op. Tampene binder du så sammen et par cm fra knuden så du får en løkke, og vupti, nu kan du fæstne din bøjeline.
En tredje mulighed jeg har tænkt over er, at montere et ekstra “krog/øje/karabinhage” på min vest eller bælte, og føre bøjelinen igennem der og over i min harpun bagefter. Så jeg både har bøjeline fastgjort til mig selv OG min harpun, så jeg også kan slippe harpunen uden at bøjen driver væk. Hvad bruger i af muligheder?
Jeg bruger præcis den metode. Når altså jeg jager med harpun, men de sidste par sæsoner har jeg stort set kun jaget med polespear, som jeg ikke har fastgjort til noget.
-
-
-
Harpunen jeg omtalte er den der er på mit profilbillede, og billedet blev taget før jeg opgraderede med en ekstra elastik. Fisken på selvsamme billede er en multe, og de er jo som bekendt nok de mest pansrede fisk vi riskerer at støde ind i på vore breddegrader, så jeg vil sige at ja, en standard 75’er er kraftig nok til alt hvad vi kan støde ind i, men man skal lidt tættere på end man ville skulle med en harpun med længere rækkevidde.
Der er ikke noget til hindring for at du kan nøjes med at spænde den ene elastik op, dog ville jeg som udgangspunkt sige at du bør spænde begge op, og så afspænde hvis du ikke vil have så meget smæk på, for når du har brug for meget energi har du som regel ikke særlig lang tid til at spænde op, mens du som regel har god tid når du godt vil have lidt mindre smæk på.
Tænk på det sådan her, en multe eller ørred som kommer cruisende bliver formentlig ikke hængende mens du spænder op, mens en torsk som står i en hule har masser af tid, til at vente på at du får droslet kanonen så langt ned som du kan.
-
Som regel plejer de fleste herinde at anbefale en 75’er, og det vil jeg også gøre, de er lettere at manøvrere rundt med, og rigeligt kraftige til opgaven. De er også en smule lettere at lade, men man skal lige holde sig for øje at det er lettere at lade i vandet når man er iført dragt og bælte, end det er når man står på landjorden. Du kan godt kyle en ekstra elastik på, men vær lige opmærksom på at du får en noget voldsommere rekyl, hvilket i sig selv kan være negativt for træfsikkerheden, og så kan du også risikere shaft whip fordi spyddet ikke er lavet til at skulle affyres med mere end en enkelt elastik. Jeg har selv en TRB 77’er med dobbeltelastik i 16mm, og den sparker som et æsel, men jeg har ikke bemærket at spyddet opfører sig mystisk, og den rammer rimeligt præcist.
-
Ja hvis du har closed muzzle går det ikke med sharkfins, vær opmærksom på at du får slebet hakkerne rigtig glatte. Selvom Dyneema er noget hardcore snor, så slides det meget hurtigt i stykker hvis der er en lille grat i hakket. Jeg siger ikke at de skal være polerede, men det er intet forgjort i at slutte af med det fineste smergellærred du kan finde, eller evt. vandslibningspapir.
Et alternativ er at lave den om til en open muzzle, det kræver jo sådan set bare at du sliber lidt plastik væk (og du kan for den sags skyld også slibe hunbøsningerne til elastikkerne væk), men så skal du lige planlægge hvor du sætter forreste line release så du kan fastholde spyddet med linen. Denne løsning giver dig et lidt mere åbent sigtebillede.
-
-
^^Det lyder ikke som en Bifrost du beskriver, snakker vi om den samme lygte?
http://divecenter.dk/spearfishing-torches/ragnarok-sub-bifrost-2000-uv-jagt-lygte.html
-
Forum er sponseret af
